Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

SKIBET. 297 Del af Skibets Modstand, som her er omtalt, benævnes Friktionsmodstanden. 2) er Vandet ikke, hvad man kalder en fuldkommen Vædske; det er i Virkeligheden ikke absolut frit for at have Egenskaber tilfælles med Tjære og lignende Sub- stanser. Fører man en Genstand igennem en saadan Masse, mærker man en kendelig Modstand, som beror paa, at de forskellige Dele af Massen ikke aldeles frit kunne glide over hverandre, naar de, ved at trænges til Side for at give Plads, skulle bevæge sig indbyrdes. En tilsvarende Modstand er Skibet ogsaa udsat for, men som Regel er den kun en ubetydelig Brøkdel af Vandets samlede Modstand. 3) er der en særlig Art af Modstand, som opstaar, naar man ikke passer at give Skibet en saadan Form under Vandet, at dette frit kan slutte sig sammen om Skibet igen efter at være blevet tvunget til Side under Skibets Fremadbevægelse. Ender nemlig Skibet plumpt og fladt agter, faar man her en Masse »dødt« Vand, som ikke kan komme bort fra det, og som i Forhold til de andre Vanddele, der omgive Skibet, udøver et ringere Tryk paa det. Dette forringede Tryk, kan man let for- forstaa, frembringer en stor Modstand mod Fremdriv- ningen. Lignende Modstande opstaa overalt, hvor Skroget har Ujævnheder, som Vandet i Forbifarten ikke kan glide langs med, og det er derfor af stor Vigtighed at give Skibet en saa jævn Overflade som muligt. 4) er der endelig den Modstand, som opstaar ved, at Skibet danner Bølger, medens det gaar frem. Naar man rigtig lægger Mærke til en Damper, som gaar med god Fart, ser man, at der omtrent opstaar en Bølgefigur som antydet i Fig. 186, hvor de sorte Linier betyde Bølge- kamme. Hele Figuren gaar fremad med samme Fart som Skibet. Den bestaar af 2 Systemer, som udgaa hen-