Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

SKIBET. 301 Sejlskibe. De første Sejl, som man har anvendt, have rimeligvis været brugte til at sejle hen for Vinden; hertil behøver man blot en eller anden udspændt Flade, som Vinden kan trykke paa. Vinden støder da an mod denne Flade, hvirvler om Kanterne paa den, og de delte Vindstrømme samle sig da atter et Stykke længere borte. Se Fig. 189. Ved at Luften saaledes smøger om Sejlet, opstaar der, som antydet i Figuren, langs Kanten af Sejlet, paa Læsiden af det, nogle store Hvirvler, og den Luft, som ligger herimellem, vil have et mindre Tryk, medens den Luft, som er i umiddel- bar Berøring med Vind- siden af Sejlet, vil have et større Tryk end den omgivende Luftmasse. Forskellen mellem disse 2 Tryk er det da, der driver Skibet fremad. Man ser, at Skibet i dette Tilfælde ikke kan Fig. 189. Sejlads med Vinden, komme til at gaa saa hurtigt som Vinden; i samme Øjeblik, som det gjorde saa, vilde Drivkraften være borte. Det kan neppe have varet længe, inden man har opdaget, at man ogsaa kunde sejle i andre Retninger end selve Vindens, naar man drejer Sejlene. Thi lad Vinden have Retningen og Hastigheden maalt ved Pilen V og Skibet Retningen og Hastigheden v, under Farten vil da Vinden for de ombordværende synes at komme i Retningen og med Hastigheden U, se Fig. 190, og lad nu AB forestille Sejlfladen, Luften vil da