Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

314 SKIBET. Lokomotiv, men vil af sig selv kun gaa til et Rum. hvor der er et endnu mindre Tryk til Stede. Dette Rum har man nu indrettet til den; det kaldes Fortætteren og be- staar af en stor Beholder af Støbejern, som holdes pumpet saa lufttom som muligt, og hvorigennem der er anbragt en Mængde Rør. Den Pumpe, som holder den lufttom, kaldes Luftpumpen; den har tillige det Arbejde at bortskaffe det af Dampen frembragte fortættede Vand. Dampen møder nemlig, naar den kommer ind i Fortæt- teren, alle de omtalte Rør, der passere igennem samme, og inden i disse Rør strømmer stadig koldt Søvand, drevet derigennem af en særlig Pumpe, kaldet Cirkula- tionspumpen. Naar Dampen træffer disse Rør, slaar den sig ned paa dem som Dug, der i dette Tilfælde snarere er som en stærk Regn, og driver derfra ned i Bunden af Fortætteren, hvor Luftpumpen saa tager Vandet ud. Derefter bliver det fortættede Vand, som er fersk, af de saakaldte Fødepumper drevet ind i Kedlen igen og bliver paa ny kogt til Damp. Herved faar man ikke nær de Masser af Salt i Kedlen, som man vilde faa, hvis man lod Dampen gaa ud i Luften og pumpede nyt Søvand paa Kedlen hele Tiden, thi Saltet bliver jo til- bage og gaar ikke over i Dampform som det Vand, der indeholder det. Alle disse Pumper, der her ere omtalte, drives af selve Hovedmaskinen. Fra Maskinen gaar nu Skrueaksen lige agterefter igennem den saakaldte Akselgang, som nærmest er at ligne med en Tunnel, bygget af hvælvede Staalplader, hen til det Hul i Skibet, ved Roret, hvor Skruen sidder. Lige foran for Skruen er der et Rum til Vandballast, som bruges, naar Skibet skal gaa i Is; naar dette fyldes med Vand, synker Agterenden af Skibet noget ned, og Skruen kommer derved saa langt ned under Isen, at den er mindre udsat for at slaa sig i Stykker mod denne. Og-