Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

356 BAROMETRET. vil Kvægsølvet tilsyneladende stige; det rykker nemlig længer op mod den øverste Ende af Røret, som det snart vil fylde helt, hvis Røret virkelig er lufttomt. Det er dog kun tilsyneladende, at Kvægsølvet stiger; spænder man en Snor vandret ud i Højde med Overfladen (Fig. 225), vil man se, at Kvægsølvet holder sig i Højde med Snoren, mens Røret føres ud til Siden, saa længe der end- nu er tomt Rum tilbage over Kvægsølvet; man kan heraf slutte, at Luft- trykket kan drive Kvæg- sølvet op til en og samme Højde (Snorens), enten Røret staar lodret eller skraat; det er ikke Mæng- den. af Kvægsølvet, men dettes Højde, som det kommer an paa. Saaledes gaar det dog kun, hvis al Luft er ude af Røret; er der lidt Luft tilbage, vil denne ved sin Udvidekraft tryk- ke Kvægsølvet noget ned; Fig. 225. stiller man Røret skraat, vil Kvægsølvet ligesom før trænge længere frem i Røret, men herved indsnævres Luftens Rum, og dens Tryk bliver af den Grund forøget; derfor vil Overfladen af Kvægsølvet ikke kunne holde sig i Højde med den vandrette Linie. Tydeligst giver Luften sig til Kende, naar man bringer Røret til at hælde stærkt; da vil den danne en Boble foroven, som hindrer Kvæg- sølvet i helt at fylde Røret. Man kan høre det paa