Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

BAROMETRET. 357 Røret, hvis det er lufttomt; fører man det nemlig hurtig ud til Siden, vil man høre Kvægsølvet slaa haardt mod Glasset, da der intet er til at tage Stødet op; er der der- imod selv kun en ringe Mængde Luft, tager den som en Stødpude mod Kvægsølvets Stød, og man hører kun en svag Lyd. Er der Luft til Stede i Barometret, vil den altsaa trykke Kvægsølvet noget ned, og Barometret vil følgelig vise for lavt. Det gælder derfor om ved Forfærdigelsen at skaffe Luften helt bort. Naar man har hældt Kvæg- sølv i et Barometerrør, vil man se en Mængde smaa Luft- bobler, der ere bievne fangede af Kvægsølvet og klemte ind mellem det og Glasrørets Inderside; hvis nu denne i Forvejen har været omhyggelig renset og — især — tørret, kan man dog let skaffe disse Bobler ud ved saa at sige at skylle dem bort ved en stor Luftboble, som man faar til at gennemløbe hele Røret ved at lukke dette med en Finger og lade det hælde fra vandret Stilling, snart til den ene, snart til den anden Side; man vil da se den store Boble gennemløbe Røret og sluge alle de smaa, som den møder. Selv om der herefter ikke er Spor af Luft at se mellem Glas og Kvægsølv, vil Røret, naar det er sat ned i sin Skaal som Barometerrør, dog ikke bestaa den ovenfor omtalte Prøve paa Lufttomhed; der vil vise sig en tydelig Luftboble foroven, naar man stiller Røret skraat. Det hjælper noget, hvis man opvarmer Røret under Luftskylningen; men det eneste probate Middel er dog at »koge Røret ud« under Paafyldningen. Man stiller det skraat og hælder Kvægsølv i, til det fylder nogle Tommer; derefter varmer man den nederste Ende af Røret forsigtig med en Gas- eller Spritlampe, til man ser Kvægsølvet koge i Røret, fylder saa atter noget Kvægsølv paa og bringer det i Kog; saaledes gaar man