Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

358 BAROMETRET. hele Røret igennem og ender med at fylde Røret helt ud med koghedt Kvægsølv. Grunden til, at man maa koge Røret ud for at faa det luftfrit, er, at der ellers altid bliver siddende en tynd Hinde af Luft og Fugtighed paa Indersiden af Glasset, selv om Kvægsølvet tilsyneladende har trængt al Luft ud; denne Hinde bliver, naar Røret vendes om og Kvæg- sølvet synker, for største Delen fri og breder sig ud i Tomrummet, fordi der intet Tryk er til at holde den ved Glasset. Koger man derimod Røret ud, da vil Hin- den allerede løsnes under Paafyldningen paa Grund af den høje Varmegrad (Kvægsølvet koger først ved 357 0 Celsius), og Kvægsølvdampene vil tage den med sig op. Udkog- ningen maa foretages med Varsomhed, da Kvægsølvet støder ‘saa haardt under sin Kogning, at det nok kan slaa et Glasrør i Stykker; derfor maa man, som nævnt, koge Røret ud stykkevis. Naar man har lavet Barometret saa vidt i Stand, at Røret er stillet op med sin Munding i Skaalen med Kvæg- sølv, maa man indrette sig paa at kunne maale Højde- forskellen mellem de to Overflader. I fysiske Laboratorier har man et særligt Apparat, et Slags Nivellerinstrument, til med stor Nøjagtighed at udføre saadanne Maalinger; det kaldes Katetometer (Fig. 226) og bestaar af en solid Støtte, hvorpaa der er afsat Maal, f. Eks. Millimetre, og som bæres af en Trefod. Gennem hver Fod gaar en saakaldet Fodskrue, hvis nedre Ende støtter mod Under- laget. Ved at stille paa Fodskruen kan man faa Støtten lodret. En vandret Kikkert med Libelle kan glide op og ned langs Støtten og fastskrues i enhver Højde. Støtten kan drejes i Foden, saa at Kikkerten kan komme til at sigte i forskellige Retninger. Man maaler Barometerhøjden ved med Katetometrets Kikkert først at sigte til den nederste Overflade og aflæse Kikkertens Stilling; lad den