Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

456 VANDVÆRKET. ned og danne Grundvand og en Trediedel tilbageholdes- i den øverste Jordskorpe og hurtig fordampe, dels direkte fra Jorden, dels gennem Planternes Blade. Dette maa ikke forstaas, som om alle Regnbyger fordeltes paa denne Maade. Af Sommerregnen holdes den største Del tilbage i Jordskorpen, og kun de stærke Tordenbyger give lidt Tilløb til Bække og Aaer. Efteraars- og Foraarsregnen fordeler sig væsentligst mellem Grundvandet og Vandløbene, og Sne, der smelter, inden Jorden er optøet, løber bort overfladisk. Grundvandets Bevægelse. Den Del af Regnen, der danner Grundvand, vil efterhaanden bringe Grundvands- spejlet til at stige; er Tilførslen særlig rigelig paa et enkelt Sted, bliver Vandstanden højere og Vandtrykket i Jorden større der end i den nærmeste Omegn, og under dette større Tryk vil Vandet vige ud til Siden ad den Vej, hvor Modstanden mod dets Bevægelse er mindst, hvor Jorden er sandet eller gruset med store aabne Porer, som Vandet let kan slippe igennem. Paa den Maade op- staar der underjordiske Grundvandsstrømme, der følge de vandførende Jordlag, især rent Sand eller endnu bedre grovkornet Grus. Da Vandet paa Grund af Tyngde- kraften først vil søge ned til Bunden af det vandførende Jordlag, kan en Grusaare i Jorden kun blive vandførende, hvis den hviler oven paa en tættere Jordart, f. Eks. Ler, der hindrer Vandet i at synke dybere. Har dette Under- lag en jævnt skraanende Overflade, vil Vandet følge den, ligesom Vandet i en Aa følger Aabunden, og findes der Fordybninger i Underlaget, fyldte med Grus, vil der i dem dannes underjordiske Søer af Grundvand, ligesom der paa Jordens Overflade dannes Indsøer i Fordybninger, der fyldes med Vand fra Bække og Aaløb. Naar det vandførende Gruslag har stor Tykkelse, og Vandmængden, som løber bort igennem det, er lille, vil