Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VANDVÆRKET. 457 den maaske kun fylde den nederste Del, medens det øverste af Gruset er tørt. Grundvandsstrømmen flyder da med frit Vandspejl ligesom Vandet i et aabent Vand- løb, og Vandets Hastighed vil blive desto større, jo stærkere Fald Vandspejlet har, og jo mindre Modstand Gruskornene volde, det vil sige jo grovere Gruset er. Hvis det vandførende Lag er tyndt og indesluttet mellem vandtætte Lerlag og helt fyldt med Vand, vil dette bevæge sig som i en Rørledning under et vist Tryk, der væsentligst er afhængigt af Vandstandshøjden i den underjordiske Grundvandssø, hvorfra den vandførende Aare udgaar. Fører man et Borehul ned til en saadan fyldt Vandaare, vil det meget ofte vise sig, at Grundvandet i Borehullet stiger til en vis Højde over selve det vand- førende Jordlag, og denne Stighøjde kan bruges som Maal for Vandtrykket i Grundvandsstrømmen. I et andet Borehul, der ligger længere nede ad Strømmen, vil Stig- højden — altsaa ogsaa Vandtrykket — vise sig mindre, og Forskellen mellem Stighøjderne giver et Maal baade for den Modstand, som Gruskornene mellem de to Bore- huller yde mod Vandets Bevægelse, og for den Kraft, som driver Vandet igennem Gruset. Jo større Stighøjde- forskellen er, og jo grovere Gruset er, desto hurtigere vil Vandet bevæge sig. Tænker man sig Stighøjden bestemt for en Række Punkter langs Grundvandsstrømmen og alle Højdepunkterne forbundne ved en Linie, kan man af denne Stighøjdelinie slutte sig til Forandringerne i Hastighed eller Vandlednings- evne paa de forskellige Steder af det vandførende Lag, idet Stighøjdelinien har samme Betydning for en helt fyldt Vandaare som Vandspejlslinien for en Strøm med frit Vandspejl. Hvis Stighøjden noget Sted naar op over Jordover- fladen, saa kan Vandet fra det vandførende Lag gennem