Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

UNDERSØISKE TELEGRAFLEDNINGER. 71 fejlet. Mange Anlæg fik dog et bedre Udfald, og snart begyndte man at omgaas med Tanken om at forbinde Europa og Amerika med et Telegrafkabel. Det transatlantiske Telegrafkabel. Æren for, at dette mægtige Foretagende blev sat i Værk, tilkommer fornemmelig en Amerikaner, Cyrus Field; han begyndte at virke derfor i 1852, men først i 1856 lykkedes det ham at faa et Aktieselskab dannet med en Kapital af 6 Millioner Kroner. Den engelske Regering garanterede 4 % af Kapi- talen, forudsat at det lykkedes at tilvejebringe den tele- grafiske Forbindelse; de forenede Stater stillede sig mindre velvilligt, sandsynligvis fordi man der antog, at den engelske Handel vilde nyde Hovedfordelen. For at gøre Kablet bøjeligt, snoedes 5 meget fine Kobbertraade sammen; i øvrigt beskyttedes de paa sædvanlig Maade. Kablets Vægt var 5 Mill. Pund; det kostede 3V2 MiU- Kr- Den samlede Længde af de Kobber- og Jerntraade, som medgik, kunde gaa 13 Gange rundt om Jorden. Kan et saadant Kabel nu virkelig sende Telegrammer den lange Vej af 400 Mil fra England til Amerika? dette Spørgsmaal havde naturligvis været ivrigt debatteret; skønt flere sagkyndige ansaa det for en Umulighed, viste For- søgene dog, at der ingen særlig Vanskelighed var derved; en ganske anden Vanskelighed var der at overvinde, og den laa i Atlanterhavets store Dybde. Naar undtages i Nærheden af Kysterne, er dets Dybde over en Fjerdingvej og paa store Strækninger over en halv Mil. Er det nu muligt at lade et Kabel gaa ned, uden at dets egen Vægt vil rive det Fig> s3. itu? Hver Mil af Tovet vejede 10,000 Pd. i Luften, 7,000 Pd. i Vandet; det viste sig, at dets Styrke var tilstrækkelig til, at det kunde bære en Mil af sin egen Længde i Vandet; men da det maatte kunne