Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

72 UNDERSØISKE TELEGRAFLEDNINGER. bære noget som 1/2 Mil af sin Længde, ser man, at det let kunde gaa itu under uheldige Omstændigheder. Dette blev ogsaa det Kabels Skæbne, hvorom vi her tale. Under Udlægningen, den 12. Aug. 1857, da man var kommet omtrent 100 Mil fra Irlands Kyster, løb Kablet saa rask ud i Havet, at man mente at maatte stoppe det i Farten for ikke at miste for meget af det; men da Skibet i det samme under Indvirkning af Bølgeslaget hævede Bagstavnen i Vejret, sprang Kablet, og da det resterende ikke var til- strækkeligt til at naa Amerika, maatte Forsøget opgives, saa meget mere som man ikke saa sig i Stand til at faa det nedsænkede fisket op fra den uhyre Dybde. Næste Aar tog man fat igen; Kablet deltes i to Dele, som indladedes hver i sit Skib; de to Skibe forlode hin- anden midt i Atlanterhavet, og hvert gik til sin Side; tre Gange gik Kablet itu, men Skibene samledes hver Gang igen og knyttede Enderne sammen, og til sidst lykkedes det dem at komme i Land, hvert i sin Verdensdel, uden at den telegrafiske Forbindelse gennem Kablet var afbrudt. Den 18. August 1858 afsendte Cyrus Field det første Telegram fra Amerika til Europa; det lød saaledes: »Eu- ropa og Amerika ere telegrafisk forbundne. Ære være Gud i det højeste, Fred paa Jorden og i Mennesker en Vel- behagelighed.« Dronningen af England og Præsidenten i de forenede Stater udvekslede Telegrammer, og Glæden var stor hos alle interesserede. Men den skulde ikke vare længe. Allerede de første Dage, Kablet var i Brug, var Forbindelsen vanskelig, og den ophørte snart; 3 Uger efter var Kablet ubrugeligt. Da man et Par Aar senere fiskede Dele af det op, var Jernbeklæd- ningen rustet væk og det indre stærkt beskadiget paa flere Steder, medens andre Dele slet ikke havde været i Berøring med Havbunden; de have da ved deres Vægt