Johan Daniel Herholdt Og Hans Værker

OPTEGNELSER VED HANS J. HOLM Da Herholdt for omtrent 50 Aar siden begyndte at arbejde som Kunst- ner^ var der ikke som nu mange, der virkede som Arkitekter. Tiden havde været fattig, og der byggedes ikke meget. Omtrent Hundrede Aar før havde der været en travl Virksomhed paa Byggeriets Omraade. Fra den Tid gemmer Kjøbenhavn sine bedste Byg- ninger og bredeste Anlæg, og Stjernen over dem alle er Amalienborg Plads, til hvilken ingen By i Europa har noget jævnbyrdigt Sidestykke. Det var her danske Arkitekter, der arbejdede; Thurah og Eigtved ved Siden af frem- mede som Jardin, der havde taget fat paa den store Opgave, hvorpaa man forløftede sig, og som maatte forlades paa Halvvejen — Marmorkirken. Ovenpaa den travle Tid kom der en stille Tid, hvori man maatte tage sin Tilflugt til langt fattigere Materiale, indtil Forholdene i Europa sidst i for- rige Aarhundrede medførte, at der i Kjøbenhavn sandedes Formuer, der affødte de store Købmandsgaarde, som Harsdorff gav sit Arbejde til — be- gejstret over at kunne øse af den rene Kilde — den græske Arkitektur, som i Stuarts Arbejder var lagt frem for den begavede Kunstners Videbegærlig- hed. Rococo-Stilen var helt forladt. Efter de Hjemsøgelser, Kjøbenhavn havde lidt i Begyndelsen af dette Aar- hundrede, sank Forholdene igen, men der blev en hel Del at udføre, og hertil hidkaldtes C. F. Hansen fra Altona; det er let kendeligt endnu her iByen, hvilken Indflydelse han med sine Gaver for den monumentale Stor- hed har afsat af Mærker. Det var ogsaa Antikken — for vor Betragtning nu dog nærmest set med Palladios Øjne. Vejen var vist, og der var med Hen- syn til Udfornming i lange Tider ikke Tvivl om, hvor man skulde søge sine Forbilleder. Men der arbejdede sig som sædvanlig med en Menneskealders Mellem- rum igen noget andet frem — i Kunsten saavel som paa andre Omraader. — Hansen var død, G. F. Hetsch, der havde bistaaet ham ved Christians- borgs indre Udstyrelse, indkaldt hertil efter at han havde studeret hos Em- pirens bedste Mestre i Paris, stod nu som hans Arvetager i en Tid, hvor det atter var blevet stille paa Byggeriets Omraade. Han havde mest kastet sig over Undervisningen og var en logisk, tilraisonneret, grundhæderlig, flit- tig Mand, der imidlertid stod fast paa sin Mening og forfægtede den ikke 1