Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

92 Retorsionspolitik, hvis Formaal er enten at beskytte Landets egen Industri eller at tvinge det Land, overfor hvilket man tager sine Forholdsregler, til at nedsætte sine Toldsatser og lette Importen. Den almindelige Fremgangsmaade i de senere Aars Toldpolitik har dels været baseret paa en virkelig pro- tektionistisk Politik — idet Beskyttelsespartiet har faaet Overhaand over Frihandelspartiet — dels paa, at man ved Vedtagelsen af vidtgaaende Toldsatser havde Noget at kjøbslaa med under Forhandlingerne om gjensidige Handels- traktater. Som Regel har da Handelstraktaten, naar den er kommen i Stand, afdæmpet overfor Kontrahenten de krasseste Bestemmelser i den oprindeligt vedtagne Toldtarif. Saaledes er baade Italiens, Østrigs og Spaniens Toldtarifer fremad- skridende protektionistiske, men dog paa den Maade, at Ta- riferne ere førte ud i Livet i en mildere Form, end oprindeligt vedtagne, paa Grund af at der bagefter er afsluttet Handels- traktater med Nabolandene og de fleste øvrige Stater. Det Samme har fundet Sted i Frankrig. Den franske Tarif af 15de Marts 1791 ophævede de talrige Prohibitivsatser, som vare bievne indførte i de Colbertske larifer. I Aaret 1796 forbødes imidlertid paany alle Fabrikata, i hvilke Eng- land muligvis kunde være overlegen, og disse Forbud gik lige- ledes over i Tarifen af 28de April 1816. I det næste De- cennium blev der saa indført Beskyttelsestoldsatser paa Laud- brugsartikler, samtidig med at Tolden paa Jærn og de ikke forbudte Industriartikler forhøjedes. Under Ludvig Philip foretoges kun faa Reformer. Napoleon III derimod, slog ind paa Frihandelsretningen og begyndte denne ved Nedsættelse af Tolden paa Baastoffer og Landbrugsprodukter. Ved Han- delstraktaten med England af 23de Januar 1860 ophævedes endvidere alle Indførselsforbud og erstattedes med Toldsatser af højst 25—30 %, og ved Loven af 25de Maj s. A. blev yderligere adskillige Raastoffer fritagne for Told. Efter Krigen 1870 gik man atter, af finansielle og af protektionistiske Grunde, over til en Forhøjelse af Indførselstolden, om end ikke fuldt efter den af Thiers foreslaaede Maalestok, og de under de følgende Præsidenter fortsatte Forhandlinger og Svingninger udmundede tilsidst i Tarifen af 7de Maj 1881, der ganske vist ingen Indførselsforbud indeholder, men som