Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

91 paa Basis af Toldforhøjelserne, men Et er sikkert, at „de offentlige Kasser“ have staaet sig derved, og denne Del af Reformen — den mest haandgribelige og sikkerlig ikke den mindst vigtige — den er lykkedes fortræffeligt. Thi Toldafgif- terne for det tyske Rige udgjorde i det sidst forløbne De- cennium : Ialt Million Rmk. o: pr. Hoved Rmk. Kalen- (1874 115,2 2,76 deraar. 1 1875 120,8 2,87 1876/77 (116,9) 2,74 1877/78 115,1 2,66 Finans- 1878/79 114,7 2,62 nansaar 1. April 1879/80 141,9 3,21 1880/81 182,2 4,08 til 31. 1881/82 196,9 4,38 Marts. 1882/83 209,2 4,63 1883/84 208,3 4,58 Saaledes var Toldindtægten i 1874, 115 Mill., omtrent lig med Toldindtægten 5 Aar senere, det økonomisk døde Aar 1878/79, umiddelbart før Revisionen. Men fra dette Aar og indtil Udgangen af det følgende Femaar er Toldindtægten stegen med ikke mindre end 93 Mill, eller 81 pCt. Den lille Nedgang fra 1882/83 til 1883/84 skyldes den ovenfor omtalte Handelstraktat med Italien og Spanien, men fraregnes Gruppen „Sydfrugter“, har der ogsaa i dette Aar været Fremgang, saaledes som fra Aar til Aar siden den nye Toldtarifs Ind- førelse, og denne Fremgang vil selvfølgelig atter blive kjendelig forøget, naai’ Tarifen af 1885 ti'æder i Kraft. Samtidig undergaar jo ganske vist ogsaa Toldbeløbet „pr. Hoved“ en tilsvarende Stigning — hvad der da rigtignok atter, hvis Løfterne kunne holdes, skulde refunderes, endogsaa med Renter, ad direkte eller indirekte Vej. Det Billede, man faar af den nuværende Toldlovgivning i Evropas større Fastlandsstater, ogsaa udenfor Tyskland, er ejennemgaaende et protektionistisk. Selvfølgelig er det Exempel, et Land som Tyskland giver, af megen Betydning, ikke blot direkte, ved at man efterligner dets Fremgangsmaade, men ogsaa indirekte, ved at man hos de øvrige Stater skaber en