Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

90 Fyrst Bismarck sejrrig faaet gjennemført, hvad han udtalte som sin Hensigt i sin Skrivelse til Forbundsraadet af 15de December 1878, en Skrivelse, der i flere Henseender synes bygget over de paa den protektionistiske Reformforenings Generalforsamling den 15de Februar s. A. vedtagne Resolutioner. Ifølge denne Skrivelse var det Kanslerens Hensigt at for- mindske den direkte Skattebyrde ved Forøgelse Cif de indirekte Skatter og da særlig af Tolden, at indføre almindelig Told- pligt, saaledes at i det væsentlige kun saadanne Råprodukter, som aldeles ikke (f. Ex. Bomuld) ellei’ kun i forholdsvis ringe Grad produceredes i Riget, forbleve toldfri, at skafie de tyske Produkter en Avance fremfor de fremmede Landes, saa længe Udlandet opretholdt sine Toldskranker, og at gjøre denne Beskyttelse almindelig, for at den ikke for enkelte Industri- grene skulde virke som et Privilegium. — Nu er Principet gjennemført: Alt er toldbelagt, undtagen Raaprodukterne i alleregentligst Forstand — forsaavidt de ikke danne en Hoved- industri i Tyskland — iøvrigt svares der Told af Landbopro- dukter og endnu mere af Industriartikler, af Halvfabrikata og endnu mere af Helfabrikata, af Nødvendighedsartikler og endnu mere af Luxusartikler. I Slutningen af Fyrst Bismarcks ovennævnte Skrivelse hedder det, at Virkningen af en almindelig Toldforhøjelse paa Detailpriserne kun vil blive forsvindende ved de ringere Toldforhøjelser, og at den heller ikke vil være af saa stor Betydning, som man tror, ved de højere tariferede Varer, som ogsaa fabrikeres i Indlandet, da sandsynligvis den udenlandske Producent for at kunne afsætte sine Varer vil komme til at overtage hele Tolden eller en Del deraf, men at, selv om der skulde komme en almindelig Prisforhøjelse, dette kun vil komme til at gaa ud over dem, der blot ere Konsumenter, og disse ville tilsidst ogsaa faa Erstatning ved de højere Lønninger o. 1., som det vil være let at forskaffe dem „ved den almindelig stigende Nationalvelstancf og de rigeligere forsynede offentlige Kasser“. Der er, som man vil forstaa af det foregaaende, ikke lidet omdisputabelt i disse Kanslevbetragtninger, baade i Udtalelsen om Prisernes Højde og om Skattens Overvæltning, det vil ogsaa falde vanskeligt at føre, i hvert Fald noget di- rekte, Bevis for, at Nationalvelstanden siden 1879 er stegen