Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

95 af 1882, der gjennemgaaende har langt højere Toldsatser end nogen anden civiliseret Stats, har i indeværende Aar faaet for- skjellige Positioner yderligere forhøjet. Den eneste Stormagt i Evropa, hvor Frihandelen endnu fuldt ud praktiseres, er saaledes England. Den Række af Toldbestemmelser, der siden Midten af det attende Aarhundrede vare bievne udstedte i protektionistisk Retning samledes under Et i Aai’et 1787. Allerede en saadan Regulering af Tarif- satserne var et Fremskridt, og der syntes i den følgende Pei’iode at være Udsigt til en liberalistisk Toldpolitik. Imid- lertid medførte, som ovenfor nævnt, de mere end 20-aarige Krige i Evropa et Omslag, og ved Kornloven af 1815 blev endog Indførsel af Hvede forbudt, naar Prisen paa Hvede var under 80 shill, pr. Quarter (1 Qtr. ~ 2,1 Td.). Selve denne haarde Bestemmelse gav imidlertid den første Anledning til en virksom Reaktion imod Beskyttelsen. De første betyde- lige Reformer gjennemførtes under Huskisson 1823—26 (Op- hævelse af Indførselsforbudet mod Silkevarer, Nedsættelse af Beskyttelsestolden paa Uldvarer og andre Fabrikata og af Tolden paa Metaller og Raastoffer). Korntoldloven mildnedes i 1822 og 1828 ved Indførelsen af den bevægelige Skala, hvorved Tolden aftog desto mere, jo højere Kornprisen var. I Tre- diverne fulgte talrige enkelte Reformer i samme Retning, og i Slutningen af Decenniet dannede Cobden og Bright m. fl. den store anti-com-law-league til Ophævelse af Korntolden. Efter en Nedsættelse i Korntolden i Aaret 1842, bestemtes det ved Reformen af 1846, at Tolden, efter forskjellige Overgangsstadier, fra Aaret 1849 af kun skulde udgjøre 1 sh. pr. qu. Senere blev denne — nu næsten kun formelle — Afgift yderligere reduceret, og i Aaret 1869 blev den fuldstændig ophævet. I Aarene 1842 og 1846 skete der ligeledes meget betydelige Ned- sættelser i Tolden paa Fabrikata, og efterhaanden blev stedse flere Artikler helt befriede fra Told. Ved Handelstraktaten med Frankrig af 1860 ophævedes de sidste Rester af Tolden paa forarbejdede Varer, og den engelske Tarif blev herefter en Finanstarif, med faa, men indbringende Finanstoldsatser. — Det forstaar sig af sig selv, at det sidste Decenniums stærke protektionistiske Bevægelse i Evropa ogsaa har givet Ekko i England, hvor man har henpeget paa deu Fare, der truer den