Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

98 virkelig Betydning, ved andre (f. Ex. Kaajern) er den højst ubetydelig, ved atter andre (f. Ex. Træ og Trævarer) er Tolden forbleven uforandret, og ved nogle endelig (f. Ex. Porcellæns- varer) er den endogsaa forhøjet. Som Regel ere Toldsatserne forringede og simplificerede, men nogen stærkt udpræget For- mindskelse af Beskyttelsen har der i hvert Fald ikke fundet Sted. Alligevel gaar Lovens Tendens i Retning af en mere liberalistisk Toldtarif end de tidligere Tarifer, og ihvorvel Fri- handelsmænd og Beskyttelsesmænd ikke mere kunne assimileres med de to politiske Partier, Demokrater og Republikanere, paa samme Maade som tidligere — saaledes at Demokraternes Sejr ved Præsidentvalget skulde være enstydig med Frihandelspartiets Sejr — kan det dog antages, at Liberalismen for Øjebliket har de gunstigste Chancer, og at Toldreformerne foreløbig ved- blivende ville gaa i Retning af at moderere Beskyttelsessatserne. En egentlig Frihandelslovgivning synes der derimod ikke at være den fjerneste Udsigt til. Gaa vi efter dette Resumé over Toldlovgivningen i de Lande, der have Hovedandelen i de civiliserede Staters Pro- duktion og Omsætning, over til vort eget Land og de to andre skandinaviske Stater, finde vi en gjennemgaaende liberal Told- lovgivning her i Norden. Norge er et af de Lande i Evropa, som er gaaet videst i Ketning af Frihandel, en Udvikling, som navnlig har taget Fart efter den med Napoleon 111 afsluttede Handelstraktat og er vedbleven indtil omtrent midt i 70’erne. Fra denne Tid viste der sig en stærk protektionistisk Be- vægelse, især i de større Byer, og en Kommission blev nedsat for at overveje de stillede Krav. Resultatet af Kommissionens Arbejde var imidlertid, at det ansaas for uheldigt at gaa til- bage til en højere Beskyttelse. Dette Resultat sanktionerede Storthinget, man besluttede at forblive staaende paa det Fri- handelsstandpunkt, man var kommet til, og man foretog kun nogle mindre betydende Reformer til Beskyttelse for et Par Industrigrene, som man ved de tidligere Tarifer liavde været noget stræng imod. Ihvorvel saaledes Frihandelspartiet. gik af med Sejren, viste det sig dog, at den protektionistiske Ret- ning havde et meget stærkt Tag i Sindene og i Interesserne i Norge. I Sverig fandt en lignende Udvikling Sted som i Norge