Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
107 videnskabelig. Praktisk sét er dette begrundet i, at det er ugjørligt for et lille Land som Danmark at afvæbne i et Øjeblik, da Udlandet ruster sig til Toldkrig. Den videnskabe- lige Frontforandring overfor Beskyttelsen har Hr. Rubin ud- førlig omtalt, men det maa være mig tilladt endnu en Gang skarpt at fremhæve, at Nationaløkonomien nu for Tiden ud- trykkelig betoner Relativiteten i dette Forhold. Man maa ikke opfatte det saaledes, som om man, efter i lang Tid at have sværmet for Frihandel, nu er gaaet over til at sværme for Beskyttelse, fordi nu det er Mode — paa samme Maade, som Damerne det ene Øjeblik skrabe deres Haar op i taarnhøje Frisurer, det næste Øjeblik rede det glat ned i Panden lige til Øjnene. Man vil ikke nu gjøre Beskyttelsen til et Dogme som ‘fordum - Frihandelen, man vil kun slaa fast, at til en vis given Tid kan Beskyttelse være rigtig, medens til en anden Tid Frihandel kan være det; det er Noget, der maa afgjøres med de konkrete, nationale Forhold, for Øje. Ud fra dette Relativitetssynspunkt udviklede jeg i en Ar- tikel i Januarheftet for i Aar af Nationaløkonomisk Tidsskrift* — og det glæder mig idag at høre, at Hr. Rubin i det Væsentlige har sluttet sig til min Opfattelse — at det vilde være det Rigtigste for Danmarks Vedkommende i den nærmeste Fremtid at holde sig saa tæt op til Beskyttelsessiden som muligt. Der er imidlertid et vigtigt og farligt Vaaben i de absolute Frihandelsmænds Hænder, som det i Tide gjælder om at faa slaaet dem ud af Haanden, en Tvivl om Berettigelsen af Beskyttelsen, der er saa meget farligere, som den bunder i Troen paa, at der kan bestaa en Forskjel i Interesser, ja næsten et Modsætningsforhold imellem Landets to vigtigste Er- hvervsgrene, mellem Landbruget og Industrien, mellem Land og By. Det vil være min Opgave her at gjøre et Forsøg paa at faa denne Tvivl hævet og søge at vise, hvorledes der under den nuværende Toldlovgivning her i Landet har bestaaet den smukkeste Solidaritet mellem Industrien og Landbruget, og hvorledes den økonomiske Politik her i Landet meget vel lader sig indrette, og ogsaa bør indrettes saaledes, at denne * Jfr. Nat. Tidsskr. 1885. 1ste Hæfte, navnlig S. 4.