Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
(Kjøbenhavn 1881) og Forhandlingerne ved det 4de skandinaviske
Møde i Malmø 1881 (Stockholm 1882) samt endelig V. Falbe-
Hansen og W. Scharling: Danmarks Statistik, III. Kjøbenhavn
1878 (Afsnittet „Omsætningen“ af V. Falbe-Hansen). — Prof. Falbe-
Hansen har desuden godhedsfuldt underhaanden meddelt mig
forskjellige Oplysninger.
Formanden takkede Rubin for det holdte Foredrag, som var
bleven fulgt med saa megen Interesse, og som med Rette kunde
betegnes som et Værk, der vilde væi’e af største Betydning
for de Industridrivende, for hvem det jo ingenlunde var let at
sætte sig ind i disse Spørgsmaal, et Værk, som de derfor
sikkert gjentagne Gange vilde komme til at søge tilbage til.
(Forsamlingen gav ved at rejse sig sin Tilslutning hertil.) —
Han mindeda derefter om, at Diskussionen om de af Rubin
indledede Spørgsmaal først vilde finde Sted, efterat Cand. polit.
Schovélin havde holdt sit Foredrag „om Industriens og Land-
brugets Solidaritet“. — Mødet udsattes derefter en Time; det
gjenoptoges Kl. 1 med det nedenstaaende Foredrag af Hr. Schovélin.
Industriens og Landbrugets Solidaritet.
Foredrag af Cand. polit. Jul. Schovélin.
De Herrer ville allerede af Hr. Kontorchef Rubins Fore-
drag have faaet et levende Indtryk af, at det i vor Tid vilde
være latterligt at være affekteret overfor Beskyttelsen. Denne
flade Tale om, at den økonomiske Politik, der kaldes Protek-
tionisme, kun er et fordømmelsesværdigt Udslag af en enkelt
Samfundsklasses lave Egennytte, lyder dobbelt mærkelig fra
den Side af Samfundet — .Repræsentanterne for den flydende
Kapital — der hylder en Nationaløkonomi, som har sat den
økonomiske Egoisme i videnskabeligt System, og som i den
praktiske Udførelse af dette System ofte har fortolket det saaledes,
at Varetagelsen af egffe /Særinteresser er bleven gjort til et
uangribeligt og helligt nationaløkonomisk Dogme. Denne Be-
tragtning af Beskyttelsen er affekteret, fordi ikke en Gang
de, der gjøre den gjældende, selv tro paa den. — De Herrer
ville endvidere have faaet et Indtryk af den afgjørende Vending, der
er i Færd med at indtræde paa dette Punkt, saavel praktisk, som