Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

105 end samtidig beskytte og modvirke Produktionen og derved hæmme Handelen uden at fremme Industrien. Ad denne sidste Vej — ved taabelige Toldtarifer — ødelægges nemlig Kilderne til Folkets Velstand, og dette vil have mere skjæbnesvangre Virkningel- overfor Almenhedens Forbrug og trykke det længere ned, end moderate Forbrugsafgifter nogensinde ville være i Stand til. Om en Revision af Toldtarifen, foruden at følge disse al- mindelige Regler, iøvrigt nærmest bør gaa i liberalistisk eller i protektionistisk Retning, vil, som paavist, for Danmarks Vedkommende blive afhængig af, hvornaar en saadan Told- reform bliver realiseret. Vor Tilstand minder En om et Uhr, der uheldigvis er gaaet i Staa. Det kan være, det staar saa længe, at man slet ikke behøver at stille det, naar det kommer i Gang igjen, eftersom Timeviserne paa alle øvrige Uhre i Mellemtiden ere løbne helt rundt og uu igjen holde paa det Tidspunkt, da det uheldige Uhr gik i Staa. Saaledes er det jo muligt, at det varer grumme længe, inden vi igjen komme ind i ordnede Tilstande, og at vore Omgivelser derfor, naar vi tage fat paany, holde paa det samme Standpunkt af moderat Frihandel, som man holdt paa, den G-ang vi for en Del Aar siden gik i Staa. Skulde vi imidlertid have den Lykke at komme i Gang i en nærmere Fi-emtid, saa tror jeg, vi maa stille Uhret i Retning af moderat Beskyttelse. .Him. Til ovenstaaende Foredrag har jeg benyttet som Vejledning: For det Første den Række af Afhandlinger om den tyske Told- reform og de evropæiske Toldtarifer, som de i Jena udkommende, af I. Conrad udgivne „Jahrbücher für Nationalökonomie und Statistik“ med Suplementshefter have indeholdt i Aarene 1879—85. (Særlig skal nævnes: I. Conrad: Die Tarifreform im Deutschen Reiche nach dem Gesetze vom 15. Juli 1879. — C. Krökel: Das preussisch- deutsche Zolltarifsystem in seiner historischen Entwickelung seit 1818. - E. Nasse: Der Cobdenclub und die deutsche Waarenausfuhr.— A. Bayerdörffer: Der Zolltarif der Vereinigten Staaten von Amerika, samt Der Zolltarif Ruslands.) Dernæst har jeg benyttet: W. Ro- scher: Geschichte der Nationalökonomie in Deutschland. München 1874; I. Lehr: Schutzzoll und Freihandel. Berlin 1877; Schön- berg: Handbuch der politischen Oekonomie, I. Tübingen 1882 (Afsnittet „Handel“ af W. Lexis); Statistisches Jahrbuch für das deutsche Reich, VI. Berlin 1885, samt de tyske Toldlove af 1879 og 1885. Fremdeles har jeg benyttet „Børsudvalgets“ Betænkning