Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

104 næst blive Opgaven at indrette de Toldsatser, man anser for nyttige, kulant og ikke drillende, hellere i for store Grupper end med en Detail, som opvækker Stridigheder. Opgaven bliver endvidere at anvende en saa retfærdig og samtidig lidet generende Opkrævningsmaade (Fortoldning) som muligt, og endelig, og ikke mindst, at holde Industritolden — der ikke bør udarbejdes byreaumæssigt, men efter den nøjeste Under- søgelse af de konkrete Forhold — i omhyggelig Udsondring fra Finanstolden. Det er maaske dette sidste Moment, den tilfældige Sammenblanding af Industritold og Finanstold, der bringer den største Forvirring i de fleste Landes Toldtarifer. At denne Sammenblanding kan fremkomme, er forstaaeligt, efter den dobbelte Oprindelse Tolden har, men der behøves intet Principrytteri for at fastslaa, at det er dilettantmæssig Lovgivning ikke at kunne rede de to Systemer ud af hinanden, naar de direkte modvirke hinanden. Beskyttelsestolden paa de forarbejdede Varer fremkalder, som ovenfor udviklet, saa mange Vanskeligheder og saa megen Forvirring, at dérsom man nevtraliserer den ved samtidig at belægge Raaprodukterne og Industriens vigtigste Hjælpemidler med Told, saa har man kun gjort Skade og ingen Gravn. Man forledes naturligvis ved den nemme og indbringende Told, der kan paalægges Varer som Jern, Kul osv., til at bibeholde den, men i Lande, der ere saaledes situerede, at disse Produkter utvivlsomt ikke høre til Landets egen Produktion, og hvor Sagen i den Henseende er simpel nok, er det ganske urimeligt at vedblive med saa- danne Toldsatser. Paa Finansernes Vegne vil man da for- modentlig indvende, at naar Raamaterialet overhovedet ikke maa beskattes, naar de forarbejdede Produkter kun maa paa- lægges en højere Told for at modvirke deres Indførsel og der- igjennem altsaa ogsaa den forøgede Indtægt af Tolden, og naar endelig Kolonialvarer kun delvis maa beskattes — for Menig- mands Skyld — hvorfra skulle Indtægterne saa komme? Men selv naar Sagen stilles saaledes paa Spidsen, og selv naar det er unyttigt at henvise til de direkte i Stedet for til de indirekte Skatter, saa er Løsningen dog til at overkomme, thi man maa da hellere, som i England, bibeholde Tolden paa Forbrugs- artiklerne — stadig under Forudsætning af, at Indtægterne ogsaa saa meget mere komme den store Almenhed til Gode —