Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

'ÉMPsawawik* .*■ in Dernæst har Landbruget ikke været ene om at bære dem, idet ogsaa andre Erhverv som f. Ex. Handelen — altsaa ogsaa store Dele af Bybefolkningen — have deltaget i Byrden, og endelig maa det jo erindres, at der paa mangfoldige Punkter har væi’et en vis Gradation efter Velstanden i denne „Skat“, som Beskyttelsen jo, ret beset, maa kaldes. Og ved disse, altsaa forholdsvis ikke saa sæi'deles store økonomiske Ofre, som have opretholdt Industrien, er det blevet muligt for Landbrugerne at frigjøre sig for en stedse stigende Del af den ubemidlede Befolkning, at formindske Antallet af dem, hvis Forsørgelse i modsat Fald næsten ene havde paahvilet dem, og de have derved friet sig baade for betydelige Udgifter og store sociale Forpligtelser. Skjøndt Arbejdslønnen ganske vist er stegen noget paa Landet, er dog dette saa at sige for Intet at regne i Sammenligning med den Byrde, som Landbruget havde maattet bære, hvis det vedblivende skulde have forsørget en stadig større Kreds, medens det omvendt har kunnet forholdsvis indskrænke sin Eorsørgelseskreds mere og mere. Landbruget har hidtil væsentligst ydet det Bidrag til de brede Lags Ernæring, som det skyldte sin fremragende økonomiske Stilling og Opsvinget i Begyndelsen af Halvfjerdserne, under den for Landbruget langt behageligere Form, at det har deltaget i Udredelsen af Beskyttelsen. Paa et Tidspunkt som det nærværende, hvor der lyder Klage fra flere Egne over Mangel paa tilstrækkelig god Arbejdskraft, kunde maaske, overfladisk set, Fornøjelsen stille sig lidt tvivlsomt. Man maa imidlertid vel erindre, at Landbruget i sin Tid, nemlig i Begyndelsen af Halvfjerdserne, da Bortvandringen var størst, har haft det i sin Haand at regulere denne Bevægelse ved en hurtig og energisk forbedring af Markarbejdernes Kaar. Der er ingen Tvivl om, at den stor- artede Indvandring til Hovedstaden i Begyndelsen af Halv- fjerdserne hovedsagelig har været fremkaldt af disse Aars økonomiske Køre i Hovedstaden og den stadig opadgaaende Bevægelse i Arbejdslønnen — en Bevægelse, der, som en Undersøgelse af de daværende Forhold* har vist mig, netop * Besvarelsen af Universitets Pris-Spørgsmaalet for 1882—83 (til- kjendt Univ.s Prismedalje).