Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

112 hurtigst og væsentligst kom de Arbejdere til Gode, til hvis Arbejde der ikke krævedes særlig teknisk Foruddannelse, og som altsaa særlig let kunde rekruteres af indvandrede Land- arbejdere. Det daværende økonomiske Opsving skyldtes jo nu navnlig det ved Landbrugets Fremgang fremkaldte Liv, og det havde altsaa da ogsaa været muligt for Landbruget at holde igjen paa denne Bevægelse, medens Forholdet derimod omvendt blev dette, at Arbejdslønnen paa Landet kun steg yderst langsomt, saaledes at den nu, efter dog at være stegen med -4 , er saa meget lavere end Arbejdslønnen i den beskyttede Industri, at Landarbejderen kun faai’ 3 Kr. for hvei- 5 Kr., Kjøbenhavneren faar, medens lian, henset til Forskjellen i Prisniveauet, maatte have 3 Kr. 75 Øre for at være lige stillet. 1 Øjeblikket kunne disse Lønningssatser imidlertid være trykkende nok for Landboen, navnlig da Stigningen ogsaa falder noget paa de senere Aar; men i alle Tilfælde vil det jo ikke kunne bestrides, at Forholdene virkelig i Begyndelsen af Halv- fjerdserne laa saaledes for Landbruget, at det var det økonomisk muligt at vælge, hvorvidt det vilde modvirke Lysten hos Landarbejderen til at forlade sin vante Gjeruing ved at byde ham lige saa gode Forhold hjemme, eller ikke. Selvfølgelig kunde Valget ikke staa saaledes klart for Bevidstheden den Gang som nu, men i hver enkelt Egn har man i Arbejds- udbudet maattet kunne spore disse Udvandringstendenser og har kunnet modvirke dem, hvis man har villet, ved at søge at holde de bedste af Folkene tilbage med Tilbud om bedre Vilkaar. Naar Landbruget imidlertid har truffet Valget saaledes, at Udviklingen har faaet Lov til at gaa i den Retning, hvori den nu en Gang er gaaet, og naar den virkelig har kunnet gaa i den Retning, saa maa det vistnok siges at have vævet et stovt Gode, baade fov Landet og sævlig fov Landbvuget. Naar dei- nemlig nu af og til fra enkelte Sider lyder Klager over Mangel paa forholdsvis billige og gode Arbejdskrafter, saa vil det ses, at dette sikkert rent øjeblikkelige og forbi- gaaende Fænomen, ret beset, er for Intet at regne i Sammen- ligning med Modstykket. Hvorledes vilde vel Forholdet have set ud i dette Øjeblik, dersom det nu saa trykkede Landbrug havde været situeret saaledes, at det havde haft et stadig