Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
113 voxende Antal Munde at fylde, dersom alle Landsbyer og Smaahuse havde været overfyldte af en talrig Landarbejder- befolkning, som, efter i mange Aar at have været vant til høje Lønninger, med Et maatte knappes af og nu trængte paa med Krav om Beskjæftigelse og rigelig Løn, fyldende Land- kommunernes Fattighuse og forhøjende deres allerede saa stærkt anspændte Fattigbudget. Der klages nu paa Landet over høje og stigende Kommunalskatter, men man tænke sig, hvor højt de vilde være stegne, naar Størstedelen af de 1 olk, der nu i 2de Aartier ere strømmede til Byerne, nu havde staaet ledig paa Torvet i Landkommunerne. Hvad man sparede ved at faa god og billig Arbejdskraft, vilde da sikkert ikke paa langt nær kunne opveje, hvad man gav mere i Fattigskat. Ved den omtalte Omfordeling af Befolkningen — om end selvfølgelig i Forbindelse med mangfoldige andre Faktorer — har man des- uden paa Landet endnu saa nogenlunde kunnet bevare den jævne Stigen i den sociale Trinfølge, som hidtil har været vort Landbrugs og vort Lands Styrke, og som er den bedste Grundvold for en konservativ og rolig Udvikling af de sociale Forhold. Dette, at der fra den jordløse Husmand og Indsidder er en Række smaa, lave Trin paa Trin i Samfundets Trappe- stige, gjennem Husmænd med lidt Jord, Husmænd med mere •Tord, Bolsmanden, den lille Bonde og op til den større Gaard- mand, Proprietæren og Godsbesidderen, frembyder Fordele af uhyre Værdi, og dette Forhold har som sagt kunnet holde sig paa Grund af den stærke Bortvandring. I modsat Fald vilde der have dannet sig en Kltfft mellem en meget stor, besiddelsesløs Landarbejderbefolkning paa den ene Side og en i Forhold dertil meget lille Klasse Jordbesiddere, der væsentlig bleve Arbejdsgivere, paa den anden Side; og i den bratte Stigning, som derved var fremkommet, i den betydningsfulde Forskjel, der nu faldt grelt i Øjnene paa Alle, vilde samfundssplittende Elementer først med Held have kunnet spekulere. I Stedet derfoi' have vi faaet fyldt Industriens Kadrer, bave oparbejdet en dygtig og energisk Industri, der afgiver gode Muligheder for en Gang at kunne tage fat, hvor Landbruget slipper, og endelig have vi faaet de brede Lag saaledes samlet, at ae sociale Reformer lettere lade sig gjennemføre, fordi det selv- følgelig altid er lettere at tumle med Masserne og iværksætte 8