Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

114 den for de sociale Reformers Gjennemførelse nødvendige Orga- ganisation, hvor Forholdene relativt ere saa lette at overskue og kontrollere, saa samlede som i en Hovedstad. Har Landbruget saaledes end baaret en Del af Beskyttelsens Byrde, saa har selve den Omstændighed, at der overhovedet har bestaaet en Beskyttelse, til Gjengjæld medført det uvurderlige fortrin, at Udviklingen paa en naturlig Maade har kunnet bevæge sig i en heldig social^konomisk Retning. Jeg tror ikke, Nogen vil kunne benægte, at det netop for den væsentligste Del er Industriens ved Beskyttelsen niuliggjorte Existens og Trivsel, som har afgivet deu vigtigste Betingelse for denne Udvikling, hvorved man altsaa, for at gjentage det, paa den ene Side har undgaaet de uhyre Farer ved Dannelsen af et talrigt og misfornøjet Landproletariat, der først i egentlig For- stand vilde have afgivet en frugtbar Jordbund for den sociale Revolutions giftige Udsæd til ubodelig Skade for Landbruget, og paa den anden Side for Landet som Helhed, har gjort det sociale Spørgsmaal saa let haandterligt og overskueligt som overhovedet muligt, ved at samle det ligesom i visse Brænd- punkter, hvor de for Socialreformernes Gjennemførelse nød- vendige Organisationsbestræbelser lettere lade sig realisere. Og i Sammenligning hermed turde de i sig selv ikke særdeles høje Ofre ved Beskyttelsens Byrde være af forsvindende Be- tydning. Prisen kan vanskelig være for høj og har sikkert ikke været overdreven stor. Det er nu øjensynligt, at efter at en saadan Udvikling er naaet til et Punkt som det nuværende, hvor allerede af Landets Befolkning er ophobet i Kjøbenhavn, saa er det en Nød- vendighed for Landet, at de der samlede Mennesker vedblivende have Beskjæftigelser, der udvide og udvikle sig med Befolkningen. Industrien kan med andre Ord ikke undvære Landbrugets Støtte, saalæuge den endnu ikke har opnaaet en saadan Ud- vikling, at den kan staa paa egne Ben. At den endnu ikke formaar dette som Helhed betragtet, betvivles næppe af Nogen; dertil er deu endnu for ung, ikke endnu ude over Pubertets- alderen, paa mange Punkter naiv, kejtet og vaklende som et Barn. Og at navnlig dette Øjeblik vilde være særlig slet valgt til at lade Barnet gaa for første (lang alene, vil et Blik omkring i Evropa hurtig overbevise os om. Kontorchef llubin