Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
117
sin Tid at yde Landbruget en virkelig betydningsfuld Hjælp
til denne vanskelige Opgaves Løsning. Det vilde altsaa være
til ubodelig Skade, hvis man gjennem en merkantilistisk Politik
vilde skille disse Samfundsklassers Interesser og kunstig bryde
deres naturlige Solidaritet, idet netop de Samfundskræfter ved en
saadan Splid vilde svækkes og ødes, som have al deres Energi
nødig for i Forening at kunne skaffe de nødvendige Betingelser
til Veje for hele det øvrige Samfund — og derved vilde endelig
ogsaa hele Forsørgelsesbyrden atter blive væltet tilbage paa
Landbrugets Skuldre.
Foruden Industrien skal jeg for Fuldstæn(ligheds Skyld
ogsaa nævne — ganske bortsét fra det lille Antal Fiskere, der
selvfølgelig baade bør og kan hjælpes — at Skibsfarten og
Handelen, som Fragtfart og Mellemhandel, ligeledes, om end
paa anden Maade end de nævnte Klasser, skaffe nogen Til-
førsel af materielle Gjenstande til Landet og derved ogsaa bi-
drage noget til de Folks Ernæring, der strømme til Byerne.
Disse Erhverv kunne imidlertid støttes ved Skridt som Op-
rettelsen af en Frihavn, Ophævelsen af Skibsafgiften osv., Foran-
staltninger, der naturligvis ikke nærmere vedkomme os i denne
Sammenhæng. Derved ville disse Klasser blive bedre i Stand
til at bidrage Sit til at bære Beskyttelsen for Industrien, som
selvfølgelig har den største Betydning, fordi det er dette Er-
hverv, der hovedsagelig ernærer de bredere Lag.
Dette sidste Moment er selvfølgelig ogsaa af den største
Betydning i en Tid som den nærværende, hvor det sociale
Spørgsmaal har skudt sig saaledes frem i Forgrunden, at
det saa at sige møder En paa alle Omraader. Hensynet til
Arbejderbefolkningen indtager en saadan Plads, at intet andet
kan umiddelbart sammenstilles hermed. Naar da Industrien
har skaffet denne Beskæftigelse og forholdsvis gode Lønnings-
vilkaar, saa er der herved skabt Forhold, som maa videre udvikles
og befæstes. Det er jo væsenligst gjennem Beskyttelsen af Indu-
strien, at alle de andre Erhverv, Besidderne af den flydende Kapital,
af den faste Kapital, Handelen, Skibsfarten osv., for Tiden yde
hver sit nødvendige Tilskud til de bredere Lags Ernæring, og
dette Forhold har jo (jfr. ovenfor) det store sociale Fortrin, at
Spørgsmaalet derved er blevet koncentreret og blevet bedre
Gjenstand for Løsninger, der kræve en alvorlig Organisation.