Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

116 til dens Dygtighed og i Forhold til den hele økonomiske Situation, temmelig dyr Arbejdskraft. Hvis en saadan Betragtning blev fremherskende, hvis vi paa Grund af en Misforstaaelse i Opfattelsen af den øjeblikkelige Stilling, lode os friste ind paa en ren og skær Manchester- Politik, vilde dette let kunne blive til stor Ulykke for Landet. Vi vilde ødelægge Industrien, skærpe det sociale Spørgsmaal, maaske tilsyneladende øjeblikkelig gavne, men i Virkeligheden skade Landbruget, og vi vilde endelig oparbejde en Merkantilisme, ikke i dette Ords gammeldags Forstand, men i Ordets mere almindelige Bemærkelse, der vilde komme til at svie til Land- bruget uden i Længden at skaffe det billige Priser. Det, som det derimod for Tiden gjælder om under hele den uhyre økonomiske Snigsot, der hjemsøger Landene, afkræfter Industrien, udsuger Landbruget og lammer Forretningslivet, er for enhver Pris at styrke og opretholde det ærlige, solide, materielle Arbejde, de produktive Erhverv, det vil sige de Erhverv, der arbejde paa at forsyne Landet med dets materielle Substrat. Det er, som Prof. Scharling fornylig har bemærket i „Danm. Statistik“, behageligt og civilisatorisk skjønt at kunne ofre saa meget som muligt paa de Virksomheder, der fylde Livet med Idéindhold, eller de økonomisk set til samme Klasse hørende, men i Sammenligning dermed dybt underordnede Virksomheder, der blot tjene til at gjøre Livet mere bekvemt (f. Ex. Detailhandlen), men da disse Virksomheder netop fordre et bredt materielt Substrat, saa gjælder det dog i første Kække om at skaffe dette ti] Veje, det vil sige styrke de Erhverv, som i egentligst Forstand forsyne Landet med de mangfoldige Forbrugsgjenstande, som udkræves til Befolkningens Underhold. Foruden Land- bruget er det da her væsentligst kun Industrien, som man maa tage med i Betragtning; denne og Landbruget indbefatte „saa- godtsom alle dem, der øve en egentlig og umiddelbart produktiv Virksomhed“. Det vil da let begribes, at disse Erhverv ganske i Almindelighed' maa siges at være saa nøje sammen- knyttede, naar de saaledes skulle udfylde og støtte hin- anden for at tilvejebringe hele Samfundets materielle Grundlag, at ingen økonomisk Alliance kan være naturligere end en Alliance mellem disse to Klasser. Jo mere Industrien i et givet Øjeblik staar tilbage, desto mere inaa den støttes for i .