Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
X
■■■■■■Ml
en Mulighed for, at der kan være noget rigtigt i et saadant
System, hvis Særkjende altsaa er at gavne Landets Befolkning
i dens Egenskab af Producenter paa Bekostning af Konsument-
Interesserne. Det er nu af inegen Interesse lier at se, hvorvidt
man er kommet i Reaktionen mod Manchesterlæren i Tyskland;
thi medens denne Lære altid ensidig lægger Vægt paa Kon-
sumenternes Interesse, se vi her et rent ensidigt 1 roducent-
synspunkt gjennemført. I det Øjeblik man nu gavner Produ-
centerne med en kunstig forhøjelse af Prisniveauet hvorved
man jo, vel at mærke, stimulerer og forøger Produktionen i det
Hele taget og derved indirekte gjør Kousumen forholdsvis
lettere og billigere — men gjør dette paa Bekostning af Kon-
sumenterne, og Systemet saa samtidig indrettes saaledes —
hvad der unægteligt er i alt Fald theoretisk muligt! — at et
vist nødvendigt Minimum af Forbrugsgjenstande lades ubeskyttede,
medens iøvrigt Skatten (Beskyttelsen) voxer med Forbruget
ud over Minimalforbruget, gradueret efter Skatteevnen, saa vil
man let se, at det, der derved sker, er en ganske fornuftig
Beskatning af Storforbruget, Luxuskonsumen og Ødselheden
til Fordel for Fliden, Dygtigheden, Nøjsomheden, Tarveligheden
og Sparsommeligheden. Forudsætningen er imidlertid herfor,
at Beskyttelsestolden virkelig gavner Producenterne; men en
Indførelse af Beskyttelsestold for Landbruget vilde ikke alene
ikke være en Fordel for dette — naar Landbruget for en
saa betydelig Del som her i Landet arbejder paa Kxport, er det
ikke væsentligst de indenlandske Priser, men de udenlandske, der ei’e
af Betydning — men langt snarere vende Braadden mod det selv.
Lad. os rent exempelvis tage en JECorntold. For den store Del
af Høsten, som fortæres af Landbruget selv, ikke alene som
Brød, men ogsaa som Udsæd og Kreaturfoder, vil Korntolden
ingen Betydning liave i gunstig Retning for Landmanden —
snarere i ugunstig, naar Landbrugeren sælger Kornet om Efter-
aaret og senere skal kjøbe Korn. Dernæst vil en saadan Korn-
told sandsynligvis ødelægge deu for Landet saa vigtige Mølle-
industri, og endelig vil den — hvad der er det værste — ved
at skabe Tendenser til Korndyrkning i større Omfang end
hidtil, eller i alt Fald i samme Omfang som hidtil, netop mod-
virke deu Bevægelse, som vort Landbrug just er i J æi’d med
at foretage, og som efter alle Avtoriteters Vidnesbyrd er af