Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

124 X ■■■■■■Ml en Mulighed for, at der kan være noget rigtigt i et saadant System, hvis Særkjende altsaa er at gavne Landets Befolkning i dens Egenskab af Producenter paa Bekostning af Konsument- Interesserne. Det er nu af inegen Interesse lier at se, hvorvidt man er kommet i Reaktionen mod Manchesterlæren i Tyskland; thi medens denne Lære altid ensidig lægger Vægt paa Kon- sumenternes Interesse, se vi her et rent ensidigt 1 roducent- synspunkt gjennemført. I det Øjeblik man nu gavner Produ- centerne med en kunstig forhøjelse af Prisniveauet hvorved man jo, vel at mærke, stimulerer og forøger Produktionen i det Hele taget og derved indirekte gjør Kousumen forholdsvis lettere og billigere — men gjør dette paa Bekostning af Kon- sumenterne, og Systemet saa samtidig indrettes saaledes — hvad der unægteligt er i alt Fald theoretisk muligt! — at et vist nødvendigt Minimum af Forbrugsgjenstande lades ubeskyttede, medens iøvrigt Skatten (Beskyttelsen) voxer med Forbruget ud over Minimalforbruget, gradueret efter Skatteevnen, saa vil man let se, at det, der derved sker, er en ganske fornuftig Beskatning af Storforbruget, Luxuskonsumen og Ødselheden til Fordel for Fliden, Dygtigheden, Nøjsomheden, Tarveligheden og Sparsommeligheden. Forudsætningen er imidlertid herfor, at Beskyttelsestolden virkelig gavner Producenterne; men en Indførelse af Beskyttelsestold for Landbruget vilde ikke alene ikke være en Fordel for dette — naar Landbruget for en saa betydelig Del som her i Landet arbejder paa Kxport, er det ikke væsentligst de indenlandske Priser, men de udenlandske, der ei’e af Betydning — men langt snarere vende Braadden mod det selv. Lad. os rent exempelvis tage en JECorntold. For den store Del af Høsten, som fortæres af Landbruget selv, ikke alene som Brød, men ogsaa som Udsæd og Kreaturfoder, vil Korntolden ingen Betydning liave i gunstig Retning for Landmanden — snarere i ugunstig, naar Landbrugeren sælger Kornet om Efter- aaret og senere skal kjøbe Korn. Dernæst vil en saadan Korn- told sandsynligvis ødelægge deu for Landet saa vigtige Mølle- industri, og endelig vil den — hvad der er det værste — ved at skabe Tendenser til Korndyrkning i større Omfang end hidtil, eller i alt Fald i samme Omfang som hidtil, netop mod- virke deu Bevægelse, som vort Landbrug just er i J æi’d med at foretage, og som efter alle Avtoriteters Vidnesbyrd er af