Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

____________________________ 131 doktrinær. Det var doktrinært at sige: „for enhver Pris bort med Staten , men det var ogsaa doktrinært overalt at paakalde Staten. Schovelin var begyndt sit Foredrag med at sige, at det ikke var nogen Modesag, naar man nu til Dags ønskede Beskyttelse. Taleren vilde dog i saa Henseende tage et lille Forbehold. Noget var det naturligvis en Modesag, forsaavidt som man nu saalænge havde haft Frihandel og havde set, hvilke Maleurer, den havde ført med sig, og forsaavidt som man saa Evropas største Statsmænd gaa i Spidsen for Be- skyttelsen — det var saa naturligt at slutte som saa, at naar disse Statsmænd havde vist sig saa geniale paa visse Omraader, maatte de ogsaa have geniale Instinkter til deres Raadighed paa andre Omraader. De Tanker, som i de sidste 100 Aar vare blevne udtalts af Mænd, der kunne botegnos som Verdens første Tænkere og tildels som Menneskeslægtens Velgjørere __ de franske Encyklopædister, de store brittiske Tænkere, Lederne af den franske Revolution, Malthus og mange Here __ Tanker som for en stor Del alt vare bievne realiserede, lade sig ikke saa let omstyrte. Han var fuldstændig enig i, at man burde søge at paavise den ulykkelige Negligeren af de bredere Lag, som Manchestermændenes Ideer indeholdt og have ført med sig, og paavise det Berettigede i Kravet om, at Staten greb ind, men det maatte staa klart for En, at det var et stort Apparat, der maatte sættes i Bevægelse, og at man ikke maatte vente sig for store Resultater. I saa Henseende maatte Taleren tage lidt Afstand fra Schovelin, der syntes at se omvendt paa Sagen, syntes at vente sig uhyre Resultater af smaa Forholdsregler. Men det, som det dog vel først og fremmest kom an paa, var Menneskenes eget Arbejde og egen Flid, hvad det næsten ikke syntes overflødigt udtrykkelig at akeentuere. Exempelvis fremdrog Taleren Schovelins Ytringer om, at man ved Bimetallismen kunde ophjælpe Agerbruget. Taleren maatte i ethvert Tilfælde stille sig noget mere forbeholden overfor dette Spørgsmaal. Heller ikke Theorien om, at Landbruget havde afgivet en Del af sin overskydende Arbejds- kraft til Industrien, og at det derfor til Understøttelse af denne Arbejdskraft maatte bistaa Industrien ved at bære en Part af Beskyttelsen, ansaa Taleren for usaarbar, uden at han 9*