Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

141 lige Mening om, hvad der hører ind under Kunstindustri, ikke er korrekt. Kunstindustrien sættes ubetinget for lavt, naar den gjøres identisk med Kunsthaandværket, og selvfølgelig er det et fuldstændigt Fejlsyn, naar man indfører Arbejder under Kunstindustri, som ikke have noget med Kunst at gjøre. Til saadanne Ting, som ere fremmede for Kunst, hører en stor Part af de saakaldte Galanterivarer, saavel de, der ere Godtkjøbskram fra udenlandske Fabriker, som de indenlandske Efterligninger, der konkurrere med dem. Blandt de første skal jeg fremhæve de hæslige Attraper og Karrikatur-Nipset, der ere Udtryk for tarvelige Vittigheder, som idelig gjentages. Som Exempel paa de sidste skal jeg nævne de Paletter, der have staaet til Salg i Butiksvinduerne, hvor man har sat Farver op og tværet noget af Klatterne ud til et Billede. Den højt- ærede Forsamling har desværre haft Lejlighed til at se meget af den Slags Narrestreger, og disse have sikkert ofte bragt dem til at tænke paa H. C. Andersens Udtalelse om „alt det Skrammel, alt det Fastelavnsrisstads, der er stillet op som det Skjønne“. Det Tøjeri kan betragtes som vor Tids Smaatrolde, der under idelige Forvandlinger søge at hæmme alle Frem- skridt. Lykkeligvis er der ogsaa den Lighed med Fortidens Troldtøj, at Gjøglet taber sin Magt, naar det nævnes ved Navn. Blandt Arbejder, der tilrane sig Navn af Kunstindustri, skal jeg dernæst henlede Opmærksomheden paa en Del af det Bohave, der fabrikeres efter udenlandske Journaler, hvor Arbejds-Skitserne hyppig laves af Rutine-Tegnere, og hvor Ud- førelsen meget ofte er Produktion af aandløse Former. Her hen hører en Mængde forskelligartede Gjenstande, en ikke ringe Part af det Løsøre, som fylder Hjemmene hele Landet over. Der er egentlig Faa, som ikke véd, at det er uskjønt; thi Folk have i Grunden en god Smag. Det kan man se deraf, at de Mønstre, der ere stagnerede hos Almuen og bievne Gjenstand for Husflid, i Reglen ere skjønne — f. Ex. Hedebosyningens — og deraf, at det Uskjønne vel kan faa Øjeblikets Interesse og fare Landet over i en kort Tid, men forsvinder næsten lige saa hurtigt, som det kommer op, uden at slaa Rod. Som Exempel kunne vi nævne den nymodens Husflid, der savner naturlig Livskraft, fordi den i saa væsentlig Grad savner de naturlige Betingelser for Skjønhed.