Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

 142 . Naar vi nu hævde, at vort Folk har en ikke ringe Grad af Skjønhedssans, og tilmed, at vor Haandværksstand omfatter mange Mænd, som have betydelig teknisk Dygtighed, da ser det underligt ud, at der ikke saa sjældent produceres uskjønne Ting, og at disse ofte finde Kjøbere. Sagen er imidlertid den, at ingen af Parterne, hverken den. der producerer, eller den, der kjøber, faar Lov til at følge sin sunde Sans og faa Tingene saaledes, som de kunde ønske dem; Modehensynet gjør sig idelig gjældende og indvirker stadig uheldig paa Valget. Ytrer man, at en eller anden Gjenstand er styg, faar man hyppigt til Svar, at det er højeste Mode, Magen til det er kjøbt af den og den; saa nævnes nogle fornemme Navne, og dermed skal Sagen være klappet og klar. Det er en Syns- maade, som egentlig er en Gjenganger fra Paryktiden, et Rodskud af den honette Ambition, der ikke er kappet. — Og hvem er det saa, der skaber Moden, hvem er det, der nu til Dags indsætter den Tyran, vi alle bøje os for? — Det er kort og godt en Flok af Spekulanter, der ikke have andet Formaal end at gjøre Folks Godmodighed og Forfængelighed i Penge. Det er saaledes iøjnefaldende, at Modevæsnet i sin nu- værende Skikkelse er en Latterlighed. Ret beset er det en Samfundsløgn, der breder sig over alle civiliserede Lande, og særlig faar Fremgang ved ephemere Existenser, som Svindelen skaber. Moden er et Smitsfof, der gjør ligesaa megen Skade paa det aandelige Omraade, som Komma-Baciller og alle andre ondartede Bakterier paa det animale. Denne Paastand kan maaske se ud som et Paradox; men jeg skal let overbevise Dem om, at Udsagnet er ramme Alvor. Der er nemlig en saa inderlig Forbindelse imellem det Skjønne og det Sande, at Sandhed i Opfattelse er en absolut Betingelse for Skjønhed i Fremstillingen; tilmed er det ubestrideligt, at det, der er objektiv Sandhed idag, er Sandhed gjennem alle Tider, og at det, der engang er skj^nt, vedbliver at være det. Hvorledes Moden stiller sig til disse Grundsætninger, kan oplyses ved et Exempel, og vi kunne da passende se paa Klædedragten, som er den Del af Industrien, Moden underkaster de fleste Om- vexlinger. At Formerne idelig skifte paa dette Omraade, er i og for sig ikke dadelværdigt. Skjønheds-Begrebet er saa