Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

143 rummeligt, at vi kun kunne frembære en lille Del ad Gangen, og det er derfor naturligt, at vi stadig forlange ny Synspunkter. Det Falske ligger i Manden, hvorpaa man afvikler Skjønheds- kravet. Hvor galt det staar til, ser man lettest, naar man tager et Album med Portrætter fra de sidste Aartier, og lader Kostumei’ne passere Revue. De fleste ville blive erklærede for at være uskjønne og latterlige, og samme Dom vil blive fældet Aar for Aar over det, der gaar af Mode. Følgelig er det falsk Beundring, der ofres paa Dragterne. Vi ugle os ud isteclenfor at pynte os; bliver det Hæslige os paafaldende, have vi samme Undskyldning som uartige Børn: „Det gjør de Andre ogsaa“. — Det Uskjønne bliver endnu mere frem- trædende, naar man ser paa Sagen med lidt længere Afstand og tænker sig en Række Statuer i moderne Dragter. — Hvor indlysende det end er, at Samfundet lider betydeligt ved saaledes stadig at kildes i et Net af Usandhed, vil det dog være vor Tid for svært at sprænge Fletværket paa dette Punkt; thi Ukrudsplanten, som danner det, har hundredaarige Ranker. De senere Tiders kjedsommelige Smagløshed er egentlig kun Extremet til foregaaende Tiders Extravagance. Klædedragten er udartet i den Grad, at vi maa tilbage til Renæssancen og den senere Middelalder for at forstaa, at den hører irid under Kunstindustri. Paa Grund af min særlige Stilling til Kunstindustrien skal jeg dernæst pege paa et Vanskud, som voxer frem med Interessen for Kunstflids-Arbejderne fra de foregaaende Aar- liundreder. Idet vi paany have indført disse i vore Værelsei*, have vi destoværre ikke holdt os alene til det, der er saa godt, at Fortrinene kunne veje op mod Fejlene; vi have ogsaa indført Ting, som i kunstnerisk Henseende ere slette, og sammen med dem de saakaldte byggede Møbler, der ere dannede af uens- artede Rudimenter og som Helhed ere værdiløse. Det er nødvendigt, at vi, der omfatte Fortidsformerne med. Kjærlighed, hyppig minder om, at ikke Alt, hvad der er gammelt, er godt; thi saaledes som Forholdene ere, løbe vi den Risiko, at det Hele en Gang bliver fejet ud, saa Ondt og Godt gaar til Grunde, uden at der gjøres Forskjel. Under Forsøget paa at udskille Kunstindustrien fra det falske Paahæng fremhæver det Foregaaende negative Addender.