Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

144 Selv om Et og Andet af det, der er sagt, møder Modstand i Øjebliket, vil det dog næppe være svært at opnaa Enighed overfor disse Poster; vanskeligere bliver det maaske, naar vi gaa over til den positive Sum og søge at bestemme, hvad Kunstindustri egentlig er. — Overfor Kunstværker er det for længe siden slaaet fast, at det ikke gjælder om, hvad de fore- stille, men om, hvorledes de ere tænkte og udførte. Som be- kjendt har der været en Tid, hvor dette ikke var Tilfældet, hvor man ogsaa her vilde klassificere efter Æmner, og f. Ex. næppe nok vilde indrømme Landskabsmaleriet en Plads ved Siden af Figurmaleriet. Overfor Kunstindustrien staar man endnu tildels paa det forældede Standpunkt. Saaledes blive Tegninger til Dekorationen af et Værelse eller en Fagade be- tragtede som Udkast til Kunstværker, Tegninger til Bohave som Udkast til Kunstindustri. Nu er det en anerkjendt Lov, at et Kunstværk skal kunne parteres, og hver af dets enkelte Dele skal da være Kunst i og for sig. Deraf vil altsaa være Følgen, at den samme Kunstner kan tegne en Dør og et Skab — begge Dele lige godt — den første Tegning hører ind under Kunstens Omraade, den sidste under Kunstindustriens. Den Betragtningsmaade maa ubetinget være fejlagtig; men naar Bevisførelsen er logisk og Resultatet galt, saa er det Forud- sætningen, der er urigtig. Følgelig maa Arkitektur og Kunst- industri sættes i et andet indbyrdes Forhold. Arkitekturens Plads er der næppe Nogen, der vil rokke det vilde i hvert Fald være ørkesløs Gjerning. Den er ikke fri Kunst, saaledes som Billedhuggerkunst og Malerkunst, der kun tager Hensyn til det Skjønne; tværtimod er den bunden ved mangfoldige Hensyn til det Hensigtsmæssige; den kan heller ikke saaledes som de to andre Kunstarter tage sine Motiver direkte fra Naturen, den maa idelig anvende Former, der ere afpassede efter andre Tiders Krav, og omforme disse saaledes, at de gjøre Samtidens Fordringer Fyldest. Derfor er Bygningskunsten i og før sig en langt vanskeligere Kunst end Malerkunst og Billedhuggerkunst. At dette Forhold ikke ei’ gaaet op for den almindelige Bevidsthed, har sin Grund i, at der saa sjældent præsteres noget Udmærket paa Arkitekturens Omraade. For saa vidt kunne vi parallelisere Bygningskunst med. Salmedigtning, som Æmnerne for begge ere i den Grad