Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

145 bearbejdede, at det er forholdsvis let at frembringe naget Passabelt, overmaade svært at skabe noget Originalt. Hævde vi Bygningskunstens høje Rang, da maa vi ogsaa give Kunstindustrien en fremragende Plads; thi hver Gang Kunstindustrien har frembragt Mesterværker, har den sluttet sig saa nøje til Samtidens Arkitektur, at den maa betragtes som en Underafdeling af denne. Derfor kan Kunstindustrien heller ikke nu til Dags udøves af Kunsthaandværkeren alene; den maa være en Samvirken mellem Kunst og Industri, hvor Kunsthaandværkeren legemliggjør Kunstnerens Tanke. Følgelig stilles samme ideale Fordring overfor Kunstindustrien som overfor Arkitekturen. Det, der produceres, skal være Kunst- værker. Vende vi Blikket mod Kunstindustriens store Glans- periode i B^næssance-Tiden, da se vi tydeligt, at Forholdet mellem Kunst og Kunstindustri var saaledes, som det her er opstillet. Da Kunstindustrien senere hen blev overladt til Kunsthaandværkerne alene, kom den snart i Forfald, og dette medførte, at Kunstsans i det Hele taget svandt ind til et næsten utroligt Minimum. Idet der nu atter er kommen Liv paa det kunstindustrielle Omraade, har der i den senere Tid været talt en Del om, hvad der er vanskeligst, enten den egentlige Arkitektur eller den Del af Kunstindustrien, der supplerer den og gjør Huset til en Bolig. Saavidt jeg ser, maa Svaret blive i høj Grad relativt; men idet jeg forudsætter, at de Opgaver, der stilles, løses af en Arkitekt, skal jeg dog pege paa et Par Forhold, som gjør den kunstiiidustrielle Opgave til den vanskeligere. For det Første er Arkitekten ganske anderledes fortrolig med den første Opgave end med. den sidste, for det Andet har han langt flere gode Forbilleder til den særlig arkitektoniske Op- gave, og for det Tredje har han her større Raadighed over Rumforholdene. Som Kegel vil den Opgave, der angaar Bo- havet, være mere bunden end den, der angaar Huset. Tegningen til en Sofa f. Ex. er som oftest en i høj Grad bunden Opgave. Som bekjendt bestemmer Bekvemmelighcdshensyn Højden og Dybden af Sædet; naar Længden af Møblet nu tillige er af- hængig af Rumforhold, da er der ikke mange Led til Raadighed for den, der opstiller Proportionerne, som ere de første Be- tingelser for Skjønhed. Er denne Hovedvanskelighed overvunden 10