Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

149 omfattes, antager jeg, at hvis Spørgsmaalet forelaa til alminde- lig Afgjørelse, vilde ikke Faa være tilbøjelige til at indordne al Uddannelse i Kunstindustri under teknisk Institut. Dette lader sig dog ikke gjøre, hvor fortrinligt Instituttet end er; thi ret beset, beror en saadan Tilbøjelighed netop paa den omtalte Forvexling af Kunstnerens og Kunsthaandværkerens Omraade. Teknisk Selskabs Skole har den betydningsfulde Opgave at medvirke til at uddanne Kunsthaandværkere, som have Evne til at gribe og legemliggjøre, hvad Kunstneren skaber. Det maa vel bemærkes, at teknisk Institut hverken kan eller skal være ene om denne Opgave; thi Værk- stederne lægge Grundlaget, og under Elevernes Udvikling staa nidkjære Mestere sideordnede med Instituted Selvfølgelig er det en Livsbetingelse for Kunstindustrien, at ovennævnte Ud- dannelse fremmes med Iver; en talentfuld Kunstner ofrer sig ikke for Opgaver, der idelig forkludres for ham: skal han virke med Lyst, maa han være sikker paa, at der staar Mænd bag ved ham, som kunne opfatte aandfuldt og gjengive trofast« At Kunsthaandværkernes Betydning ikke forringes, fordi han indtager den sekundære Plads, er da ogsaa almindelig anerkjendt i det praktiske Liv. En dygtig, samvittighedsfuld Haandværker tager langt hellere en Part af Æren for et Arbejde, der ube- tinget er godt, end han tager den hele for et, der vel kan blænde det mindre indsigtsfulde Publikum, men ikke taaler en dybere Kritik. Den Skole, vi savne, er en Skole for Kunstnere, som særlig ville ofre sig for Kunstindustrien; følgelig maa den knyttes til Kunstakademiet. Da et godt Resultat er betinget af store Fordringer, maa den desuden rekruteres af Akademiets bedste Kræfter. For klarere at belyse Kunstnerens Forhold til Kunsthaandværket, gjør jeg et Par yderligere Bemærkninger om en saadan Skole. Jeg tænker mig, at dens Elever i Reglen vilde have Afgangsbrev som Arkitekter, og derfor forudsætter jeg, at Arbejdsplanen vilde indrømme dem betydelig mere Frihed end Akademiets øvrige Elever, særlig Frihed til overfor fælles Opgaver selv at vælge Stilarten, hvori disse skulde udføres. Følgen af dette frie Valg vilde vistnok være, at hver især valgte en bestemt Stilart, hvori han fortrinsvis arbejdede, og at der saaledes uddannedes Specialister, som senere hen virkede