Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

150 paa lignende Maade som de Kunstnere, der ere uddannede paa Frederiksborg og derfra ere gaaede i Kunstindustriens Tjeneste. En saadan Skole burde vistnok sættes i direkte Forbindelse med det pi’aktiske Liv. Det, tænker jeg mig, kunde ske paa den Maade, at man gjorde et hensigtsmæssigt Udvalg af de Tegninger, som fremkom der, og lod disse trykke. Derved vilde man for det Første opnaa, at Skolens Elever fik mere Glæde af deres Arbejde, og at Elever i Akademiets øvrige Afdelinger ansporedes til at ofre sig for Kunstindustri. Fol- det Andet vilde de unge, producerende Kunstnere blive saa bekjendte for Arbejdsgiverne, at Lederne af større industrielle Foretagender gjennem disse Billeder kunde danne sig en Mening om, hvem af de unge Mænd, de med Fordel kunde knytte til deres Virksomhed. Sluttelig kunde man fortrænge de uden- landske Modejournaler, naar man tilvejebragte en Række gode Former, der kunde faa Borgerret i de mindre bemidlede Hjem. Det kunde sikkert ske, naar man knyttede den Betingelse til en Del af Opgaverne, at Tegningenie skulde være saa simple, at almindelige Haandværkere kunde arbejde efter dem, og udgav disse Tegninger paa offentlig Bekostning. Dette Punkt lægger jeg særlig Vægt paa, thi her gjælder det en Bresche i den Mur, Modetyranni og Spekulation har bygget. — Med Hensyn til Varer har Kjøbenhavn i den sidste Menneskealder erobret største Parten af det indenlandske Marked; med Hensyn til Mønstre ere vi endnu underkastede Udlandets Herredømme. Ved at stille passende Opgavei- og udøve indsigtsfuld Kritik kunde en enkelt Mand gjennem en saadan Skole sprede Sædekorn ud over Landet, som sikkert vilde bringe en rig Høst; thi den, der gjør Folk fortrolige med de smaa Kunst- værker, skærper ogsaa Sansen for de store. Frugten vilde da ikke alene være forøget Skjønhedssans og derigjennem et lysere, frejdigere, rigere Livssyn, men ogsaa inderligere Sand- hedskjærligked og dybere Respekt for det, som er godt. Før jeg slutter Foredraget, skal jeg henlede Opmærksom- heden paa de Repræsentanter for gammeldags Kunstindustri, vi have her hjemme. Jeg ved vel, at de ere fattige og faa mod dem, de store Kulturlande have at fremvise. Jeg vil ingenlunde være med til at gjøre dem til Grundlag for en Ud- vikling ; men derfor skal jeg dog ikke undlade stærkt at frem-