Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
af Foredragsholdere ved Mødet.er rigeligt, og at deres Emner
og Navne love et virkeligt og godt Udbytte for os alle. Selv
om ikke Tallet paa dem, der tage Del i Mødet og umiddelbart
overvære Foredragene, maatte blive saa stort som ønskeligt
▼ar, vil dog sikkert Mødet, naar Beretningen kommer til at
foreligge, blive til stor Nytte rundt om i Landets forskjellige
Kredse, saa at det ikke vil blive glemt igjen, men være et af
Leddene i vort Fædrelands Udvikling.
Forøvrigt har jeg at meddele, at det efterat Dagsordenen
for Mødet er blevet trykt og omdelt, har været nødvendigt
at foretage nogle Forandringer i den. For det første have
to ærede Herrer vist deres Interesse for Mødet ved at
anmelde Foredrag, nemlig Dhrr. Fabrikant Harald Bing
og Fabrikant Carl Hansen. Med Forsamlingens Tilladelse
vil jeg, naar Docent Christiansen har holdt sit Foredrag,
anmode Hr. Bing om at holde sit. Saa vil der blive
gjort et kortere Frokostophold, og naar saa Hr. Hempel
har holdt sit Foredrag, vil der muligvis endnu idag blive Tid
til at høre Hr. Carl Hansens Foredrag. Derimod vil der
næppe idag blive Tid til efter Dagsordenen at foretage 2den
Behandling af den af Hr. Hempel indledede Sag, idet man
til KL 4 har indbudt os til en interessant Sejlads paa Kanalen.
En vigtigere Forandring vil der være at foretage i den for
Mandagsmødet fastsatte Dagsorden, idet det har vist sig, at
Dhrr. Rubins og Schovélins Foredrag ere saa nøje knyttede til
hinanden, at det vilde være heldigere og hensigtsmæssigere
istedenfor at skille disse Foredrag fra hinanden — at
lade Hr. Schovélins Foredrag følge umiddelbart efter Hr.
Rubins, saa at Diskussionen om disse to Emner vil kunne
holdes under Et efter Hr. Schovélins Foredrag. Hr. Mejborgs
Foredrag vil saa blive ansat til om Eftermiddagen Kl. 4.
Muligvis vil der saa derefter kunne blive Tid. til at foretage
2den Behandling af de nævnte Sager.
Idet jeg sluttelig gjentager mit Ønske om, at dette Møde
i enhver Hensende maa blive et nyttigt Foretagende, giver jeg
først Ordet til Hr. Docent C. Christiansen.