Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

156 Cirkelsving og Rokoko-S-Linier: Opfattelsen var aldeles ikke den, man traf i de græske Ornammenter. Det var en af Datidens ansete Mænd, som havde udført Tegningen til Ornamentet, og desuagtet var der saa lidt Øje for det Karakteristiske, at det lignede Elev-Ai’bejde. Paa samme Maade, som det var gaaet med Formen, gik det med. Farverne. Den Gang, det første Kristiansborg blev bygget, vare Farverne helt banlyste. I Baroktiden med dens grelle, skrigende Farver havde man efterhaanden set sig træt paa Farverne, man var bleven kjed af dem; saa vilde man ikke have Andet end Hvidt. Da man saa endelig opgav det Hvide, skulde Alting være graat. I vor Tid var man begyndt igjen med Farver; men hvilke Farver? De saa kaldte Stenfarver o: graa Toner, hvori der blandes en lille Smule Kulørt, saakaldte fine Farver, egentlig flove Farver. Først i den nyeste Tid var der Bestræbelser for atter at faa de brogede Farver frem og faa dem til at staa harmonisk til hinanden. Som en Mand, der havde indlagt sig megen For- tjeneste i saa Henseende, nævnede Taleren Figurmaler Overgaard, der havde udført mange Arbejder paa Frederiks- borg. Medens saaledes Nyrop havde fuldstændig Ret i denne Betragtning, at den ene Periodes Arbejder og Stil havde Ind- flydelse paa den næste Periodes, var det, efter Talerens Mening, urigtigt, ikke blot naar Tyskerne troede, at vor nyere Re- næssance var paavirket af Thorvaldsen, men ogssa naar de troede, at det var Empirestilen, som paavirkede den. Taleren havde, hvad der vel var en Del af Forsam- lingen bekjendt, samlet et betydeligt Antal Tegninger af den ældre nordiske Arkitektur, særlig fra Renæssancen, og idet han havde studeret de nyere tyske Frembringelser, var han kommen til den Overbevisning, at med det Syn hos Tyskerne, som ovenfor var antydet, vilde de ganske sikkert, naar han præsenterede dem de nævnte Tegninger — uden at tilføje, at det var ældre Sager — fælde den samme Dom om dem o: at her var Paavirkninger af Empirestilen. De ny tyske Ting, den ny tyske Renæssance, tiltalte ham ikke; mange dyg- tige Kunstnei'e herhjemme, med hvem han havde talt om Sagen, havde været fuldstændig enige med ham i, at meget af det faldt ind under, hvad der kunde kaldes Svulst. Det for os Danske ejendommelige ædruelige Syn, der gjorde, at vi ikke