Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

158 vi dog i alt Fald var naaet saa langt hen i Perioden, at vi kunde indse vore Fejl. Sikkert var det, at den nuværende Periode havde skadet vor Export betydeligt, netop fordi Tysk- land var kommet forud for os. Man havde set, at Frankrigs Industri var den bedste, og Tyskland havde saa sat alle sine Kræfter ind paa at naa den, dens Stil og P orm, og det havde indført store, kostbare Skoler. Det, at Tysklands Export havde taget et saa betydeligt Opsving, skyldtes for en stor Del netop den Stil og Form, som de tilvirkede Gjenstande fik. Han vilde slutte med det Ønske, at vi herhjemme maatte naa at faa saadanne kunstindustrielle Skoler rundt om i Landet og at man maatte kunne vinde Kunstnere som Hjælpere ved denne Undervisning, saa at der kraftigt og hurtigt blev vakt en Sans for Kunstindustrien saavel ude i Publikum som hos Haandværkerne. Bogtrykker Arnold Jørgensen mente, at det praktiske Spørgsmaal blev det, hvorledes man bedst kunde faa fat paa de ’ af Befolkningen, hvis Bohave ikke kunde kaldes Kunst- industri. I saa Henseende havde man jo henvist til det nye Tidsskrift for Kunstindustri, men det forekom ham, som om man egentlig ikke havde gjort nok for at faa dette Tidsskrift udbredt. I Provinserne var det saaledes næsten ikke kjendt. Det lod ikke til, at Industriforeningen havde den rette Sans for at agitere for Tidsskriftet. En Agitation maatte der til, Prøvenumere sendes ud til de forskjellige Foreninger, Haand- værkerforeninger osv. osv. Man havde fremdeles henvist til de tekniske Skoler ude i Provinserne; men var Undervisningen der nu saaledes, at Sansen for Kunstindustri derigjennein blev vakt, saaledes at der blev bibragt Eleverne den rette Opfattelse af, hvor Haaudværket hørte op, og hvor Kunsten begyndte? Fremdeles havde man andensteds henvist til kunstindustrielle Forevisninger ude i provinserne, og det vilde sikkert ogsaa være heldigt, om man kunde komme dertil. Det, der altsaa var at gjøre, var efter Talerens Skjøn tre Ting: for det Første en kraftig Agitation for Tidsskriftet, dernæst at man arbejdede hen paa at faa Lærerne i Provinsernes tekniske Skoler uddannede saaledes, at de virkelig havde Forstand paa at skjelne mellem Haandværk og Kunst, og for det Tredje