Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

170 ved Siden deraf ydes Lægehjælp og Medicin. Det har ført til, hvad, jeg ogsaa har haft Lejlighed til at se i Udlandet, at den Enkelte forsikrer sig i flere Sygekasser, hvilket for saa vidt er uheldigt, som Kontrollen derved bliver svækket og Fristelsen til Simulation større. I Byerne er Hjælpen noget større, gjennemsnitlig 1 Krone om Dagen og saa i Regelen tillige fri Lægehjælp og Medicin. Spørger man, hvad Sygekasser da egentlig skulle udrette, vil jeg dertil sige, at først og fremmest skulle de direkte Udgifter, der ere foranledigede ved Sygdommen, nemlig Læge- hjælp og Medicin, dækkes, og i anden Række kommer saa Erstatning for de indirekte Udgifter: Næringstabet. — I denne Forbindelse nævner jeg som en anden Hovedbrøst ved. vore Sygekasser, at de gjennemgaaende lønne Lægerne altfor slet. Lægen har ganske vist den Forpligtelse at besøge den Fattige saa vel som den Rige, og jeg tror om den danske Lægestand, i sin Helhed, at den med stor Samvittighedsfuldhed opfylder denne Forpligtelse, men det er dog menneskeligt, at det Ar- bejde, som betales slet — jeg kan sige, mange Steder ligefrem usselt — bliver noget tilsidesat. Man maa huske paa, at en Sygekasselæge ikke blot har den almindelige Forpligtelse at behandle de Fattige paa samme Maade som de Rige, men han skal ogsaa varetage Sygekassernes Tarv. Han skal ved Op- tagelsen undersøge, om ikke en saadan Svagelighed eller Sygelighed er tilstede, som kan paaføre Kassen uforholdsmæssige Tab, og det faar han i Regelen ingen Ting for. Dernæst skal han passe paa, at de ikke trække Sygepenge længere end nødvendigt. I Almindelighed behøver man jo ikke ved enhver Sygdom at besøge den Syge hver Dag; men anderledes stiller det sig overfor et Sygekassemedlem. Der kan man ikke lade sig nøje med en Meddelelse om, at den Syge har det omtrent ligesom den foregaaende Dag, og saa lade en Dag eller to gaa hen, inden man besøger ham, thi saa risikeres det, at han oppebærer Sygepenge flere Dage, efter at han egentlig er helbredet. Der- næst maa han ogsaa tage det Hensyn, ikke at skrive for meget og for dyr Medicin. Man har en Farmakope, beregnet paa de bedre Stillede, i Henhold til hvilken man kan gjøre Medi- cinen mere velsmagende; den behøver man ikke at anvende overfor Sygekassemedlemmer. Jeg tror, at Lægerne her til