Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

169 administrere, og denne Vanskelighed mener jeg, at vi kunn komme ud over ved at tilvejebringe en saadan Forbindelse mellem den og Sygekasserne, at disses Bestyrere tillige kom til at modtage Indskudene, udbetale Begravelseshjælpen osv. for Begravelseskassens Vedkommende, saaledes at denne og Sygekasserne vel fik de samme Bestyrere, men særskilt Regnskab. Nogle Kasser give sig endelig af med at give Alderdoms- forsørgelse eller Understøttelser til ældre Medlemmer, som ikke kunne være i en Sygekasse, fordi de der have faaet den største Understøttelse, som kan ydes, ligesom enkelte Kasser give Pensioner til Enker. Jeg tror ganske vist, at Alderdoms- foi’sørgelsesspørgsmaalet løses lettest ved Forbindelse med Sygekasserne, men de to Øjemed maa sondres saaledes, at der føres særskilt Regnskab for hvert enkelt af dem. En Mangel ved enkelte Sygekasser, og det ikke saa faa, er det dernæst, at de give Bidrag til Folk, som ikke ere Medlemmer. Det lyder underligt, men det er ikke desto mindre Tilfældet, idet det ofte er saa, at Kasser kun optage Mænd som Med- lemmer, men ikke desto mindre give Sygehjælp eller Begravelses- hjælp til Medlemmernes Hustruer og Børn. Det er en Fejl; en Kasse bør kun give Hjælp til dem, som svare Bidrag. Man ser ogsaa stundom, navnlig i Landsygekasser, at gifte Kvinder slet ikke tælles med blandt Medlemmerne, men derimod vel Enker og Ugifte, skjøndt Kontingentet for Gifte er højere end for Ugifte, og altsaa i Virkeligheden Konerne ere Med- lemmer. Man har derfor meget ondt ved at udfinde en Stati- stik, fordi man ikke ved, hvormange Medlemmer der er. Hu- struerne bør opstilles som Medlemmer, naar de modtage Syge- hjælp ligesom Mændene, hvad enten Manden betaler Bidraget for Hustruen sammen med sit eget eller Hustruen betaler særskilt. Ved at gjennemgaa Sygekassernes Love og Skemaerne faar man det Hovedindtryk, at vore Sygekasser i det Hele taget give altfor ringe Understøttelse, Noget, der naturligvis ligger i, at det Bidrag, der svares, er saa lille. Særlig gjælder dette Landsygekasserne. Jeg kan ikke erindre noget Tilfælde, hvor jeg har set Sygepengene for disse naa op til en Krone pr. Dag, 50 Øre er det Højeste, og Regelen er 30, ja 20 Øre om Dagen, en Hjælp, der jo ikke har meget at betyde, især naar der ikke