Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
 168 skal have hele Befolkningen, navnlig den saa høje, at en stor Del af Arbejderbefolk- Jeg mener derfor, at Jeg tror derfor, at Syge- og Begravelseskasserne bør sondres fra hinanden; Dødsstatistik og Sygestatistik ere to højst for- skjellige Ting. Mange dø efter en kortvarig Sygdom, medens Andre blive gamle, skjøndt de næsten stadig ere syge. Syg- dom kan simuleres, men Døden ikke. Dødsstatistiken er jo hos os saa højt udviklet, at man i saa Henseende kan have noget Bestemt at støtte sig til, og jeg tror derfor, at en Be- gravelseskasse for alle Landets Sygekassemedlemmer vilde være tidssvarende. Nu vil man maaske indvende herimod, at vi jo have en saadan Anstalt i Livs- og Forsiki'ingsanstalten af 1871; den giver jo Folk Lejlighed til at sikre sig ved Døden en Sum lige ned til 100 Kr. Dertil er imidlertid at svare, at den nu en Gang desværre ikke bliver benyttet tilstrækkeligt, Noget, der dels vel ligger i, at man til en Begravelse paa Landet i Regelen kan nøjes med mindre end 100 Kr. — en almindelig Begravelseshjælp paa Landet behøver vel ikke at overstige 30 Kr. — dels i, at Livrenteanstalten forlanger en Lægeundersøgelse — en Fordring, som ikke fuldt ud kan stilles, naar man uheldigere stillede Del af samme, med. — og endelig ere dens Præmier for høje, ningen ikke vil kunne udrede dem. Staten, for at hjælpe Arbejderstanden^ bør oprette en Be- gravelseskasse, beregnet paa hele Landet, saaledes at den optager Alle, der ere Medlemmer af velindrettede Sygekasser. Staten bør bære den forøgede Risiko ved at optage Medlemmer uden anden Lægeundersøgelse end den, der forlanges for at blive Medlem af Sygekassen. Præmien bør fastsættes ens for større Aldersklasser, f. Ex. 20—30 Aar, 30—40 Aar og 40—50 Aar, ikke forskjellig for hvert Aar, og Tarifen bøl’ beregnes efter 5 pCt. istedenfor som ved Livrenteanstalten efter 4 pCt. — hvorved dennes store Ovei-skud jo er fremkommet __ og Staten bør yde et Tilskud, saaledes at Medlemmernes Bidrag kan nedsættes til en Sum, de kunne overkomme at betale. Noget Saadant vil efter min Mening sikkert hjælpe overordentlig meget ogsaa paa Sygekasserne. Hermed mener jeg iøvrigt ikke at man bør afbryde Forbindelsen mellem Begravelseskassen og Sygekasserne. En saa stor Kasse, som en Begravelseskasse for hele Landet vilde være, vilde naturligvis blive kostbar at