Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
10 naturvidenskabeligt, nærmest fysisk Standpunkt. I Fysiken forstaar man ved Arbejde at løfte en Byrde fra et lavere til et højere liggende Sted, men at løfte en Byrde er det samme som at overvinde en Modstand, nemlig Legemernes Tilbøjelighed til at falde ned. Til at overvinde en Modstand hører aabenbart to Ting nemlig Kraft og Bevægelse. Arbejdet bestaar ingen- lunde i Kraft alene. Et Menneske, som sidder paa en Stol, udøver et Tryk paa denne, staar han paa Gulvet, bærer dette Trykket, men derved gjør han intet Arbejde. Den blotte Bevægelse er heller ikke Arbejde. Det er intet Arbejde at sidde stille i en Vogn, selv om den kjører nok saa hurtigt; Jorden bevæger sig med en uhyre Fart gjennem Himmelrummet, men det koster os ingen Anstrengelse at følge med den, vi mærke ikke engang Bevægelsen. Forenes derimod Kraft og Bevægelse, saaledes at Kraften virker i Bevægelsens Retning, bliver der udført et Arbejde. At det virkelig er deri, at Arbejdet bestaar, ses ved at betragte de almindeligste Arbejder. Mens Haandlangeren staar stille med en Byrde paa Skuldrene, arbejder ban endnu ikke, men naar han gaar op ad Stigen med Byrden, arbejder han virkelig; naar Snedkeren høvler, virker han med en vis Kraft paa Høvlen og bevæger den tillige. Naar Smeden filer et Stykke Jern til, trykkes Filen ned imod Jernet, og idet Filen nu bevæges frem og tilbage, møder den en Modstand, hvorved Filspaanerne løsnes fra Jernet. Den, der graver i Jorden, måa først drive Spaden ned i Jorden, dernæst løsne denne og endelig løfte den op; i enhver af disse Operationer har lian en Modstand, at overvinde og en Bevægelse at udføre. Skrædderen, som klipper et Stykke Tøj over, mærker en vis Modstand, som hidrører fra Sammenhængskraften i Tøjet, syr han, maa der en vis Kraft til for at faa Naalen til at trænge igjennem Tøjet. Skriver man et Brev, mærker man altid eu vis Modstand imod Pennens Bevægelse. Overalt, hvor der arbejdes, er der altsaa eu Kraft virksom, og der foregaar en Bevægelse i Kraftens Retning. Men nu kunne vi baade udmaale Kræfterne og Bevægelserne, og det maa derfor ogsaa være muligt at maale Arbejdet. Man kalder Enheden for Arbejde en Pundfod og forstaar derved det Ar- bejde, der behøves til at løfte et Pund en Fod i Vejret. Skal