Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
naturvidenskabeligt, nærmest fysisk Standpunkt. I Fysiken
forstaar man ved Arbejde at løfte en Byrde fra et lavere til
et højere liggende Sted, men at løfte en Byrde er det samme
som at overvinde en Modstand, nemlig Legemernes Tilbøjelighed
til at falde ned. Til at overvinde en Modstand hører aabenbart
to Ting nemlig Kraft og Bevægelse. Arbejdet bestaar ingen-
lunde i Kraft alene. Et Menneske, som sidder paa en Stol,
udøver et Tryk paa denne, staar han paa Gulvet, bærer dette
Trykket, men derved gjør han intet Arbejde. Den blotte
Bevægelse er heller ikke Arbejde. Det er intet Arbejde at
sidde stille i en Vogn, selv om den kjører nok saa hurtigt;
Jorden bevæger sig med en uhyre Fart gjennem Himmelrummet,
men det koster os ingen Anstrengelse at følge med den, vi
mærke ikke engang Bevægelsen. Forenes derimod Kraft og
Bevægelse, saaledes at Kraften virker i Bevægelsens Retning,
bliver der udført et Arbejde.
At det virkelig er deri, at Arbejdet bestaar, ses ved at
betragte de almindeligste Arbejder. Mens Haandlangeren staar
stille med en Byrde paa Skuldrene, arbejder ban endnu ikke,
men naar han gaar op ad Stigen med Byrden, arbejder han
virkelig; naar Snedkeren høvler, virker han med en vis Kraft
paa Høvlen og bevæger den tillige. Naar Smeden filer et
Stykke Jern til, trykkes Filen ned imod Jernet, og idet Filen
nu bevæges frem og tilbage, møder den en Modstand, hvorved
Filspaanerne løsnes fra Jernet. Den, der graver i Jorden, måa
først drive Spaden ned i Jorden, dernæst løsne denne og
endelig løfte den op; i enhver af disse Operationer har lian
en Modstand, at overvinde og en Bevægelse at udføre.
Skrædderen, som klipper et Stykke Tøj over, mærker en vis
Modstand, som hidrører fra Sammenhængskraften i Tøjet, syr
han, maa der en vis Kraft til for at faa Naalen til at trænge
igjennem Tøjet. Skriver man et Brev, mærker man altid eu
vis Modstand imod Pennens Bevægelse.
Overalt, hvor der arbejdes, er der altsaa eu Kraft virksom,
og der foregaar en Bevægelse i Kraftens Retning. Men nu
kunne vi baade udmaale Kræfterne og Bevægelserne, og det
maa derfor ogsaa være muligt at maale Arbejdet. Man kalder
Enheden for Arbejde en Pundfod og forstaar derved det Ar-
bejde, der behøves til at løfte et Pund en Fod i Vejret. Skal