Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
seng som med Hensyn til Sygdom, idet Konen maa blive
hjemme og ikke kan fortjene Noget. Desuden vilde sikkert
Sygekasserne staa sig ved at give Hjælp til Barselkvinder, thi
der er vistnok ingen Tvivl om, at Barselkvinder paa Landet
meget hyppigt staa altfor tidligt op af Sengen — hvad de ere
nødte til, for at Manden kan komme paa Arbejde — hvorved
der fremkaldes Sygdomme, som, om de end ikke vise sig lige
strax, nok skulle bevirke, at Konerne senere hen falde Syge-
kasserne til Byrde.
Blandt de andre Spørgsmaal, der findes i Statistisk Bureaus
Skemaer, er ogsaa det: Er der bestemt en Aldersgrænse for
Optagelsen, og i saa Fald hvilken? Mange Sygekasser have
slet ikke sat en Aldersgrænse, medens den for andres Ved-
kommendevarierer fra 50—70 Aar, ja endog kan naa ned til 35 Aar.
Det er naturligvis nødvendigt at have en Aldersgrænse, Noget,
jeg senere skal komme til, naar jeg kommer til Kontingentet,
Saa haves der fremdeles Spørgsmaalet om, hvornaar Hjælpen
indtræder] I Regelen er det bestemt, at Sygehjælpen først
gives 1—2—3 Maaneder efter Optagelsen, og dette er fastsat,
for at man ikke skal kunne melde sig ind med Sygdommen i
Kroppen. Det er nødvendigt at sætte en Frist, dog ikke for
lang, men i et enkelt Tilfælde maa Hjælpen ydes strax, og
det er ved Ulykkestilfælde.
Et andet stort Spørgsmaal ør det, livorlænge Under-
støttelsen skal vare. Vi kunne jo Allesammen let blive enige
om, at, ideelt taget, burde Understøttelsen vare, saalænge Syg-
dommen varer, og dette Princip har man ogsaa gjennemført i
de fleste Foreninger i England. I saa Tilfælde vil den jo
altsaa kunne komme til at strække sig over flere Aar og hyppig
blive en ligefrem Alderdomsunderstøttelse. Dette er vist Noget,
som ikke kan gjennemføres hos os med vore smaa Sygekasser.
Her er det Almindelige, at naar Medlemmer have faaet fuld
Sygehjælp i 13 Uger og derefter halv Sygehjælp i andre 13 Uger,
kunne de ikke faa mere i det Aar og maaske først igjen efter to
Aars Forløb, og at et Medlem, som flere Aar i Træk har faaet
den højeste Hjælp, udslettes af Foreningen. Det er naturligvis
haardt, at Sygekasserne saaledes maa smide deres Medlemmer
ud i Henhold til Lovene, og det er ogsaa et Punkt, hvor man