Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

181 kunde være forenede i én Kasse. Som Trautner selv havde bemærket, havdes der jo en Statistik med Hensyn til Dødelig- heden, og med Hensyn til at sikre Kassernes Soliditet maatte jo denne Dødelighedsstatistik kunne danne et langt sikrere Grundlag end den højst ufuldkomne Sygelighedsstatistik, der liavdes. — Ved Udførelsen af den smukke og humane Tanke, der laa til Grund for hele Sygekassesagen, klæbede den Mangel, at man meget ofte nægtede Folk Adgang, der havde en eller anden lille Svagelighed. I Bogense f. Ex. vare saaledes nogle Daglejere traadte sammen og havde stiftet en Kasse, men den Mand, som havde givet Stødet til det Hele, nægtede man at optage, fordi han havde en eller anden Svag- hed i et Ben, hvad man mente kunde have til Følge, at Manden snart vilde komme til at trænge til Understøttelse. — Med Hensyn til Spørgsmaalet om Tilskud, fra det Offentlige ansaa han det for uheldigt, om man, saaledes som Trautner havde gjox-t, vilde lægge Hovedvægten paa Kommunernes Til- skud. Ganske vist vilde dette være det principielt Rigtige, eftersom det jo er Kommunen, der maa bære Byrden, naar eu Fattig ikke kan sørge for sig selv i Sygdomstilfælde, men han antog rigtignok, at en saadan Fordring vilde i dette Øjeblik møde en meget stærk Modstand, da Kommunerne ere saa stærkt bebyrdede og blive det Dag for Dag mere og mere. — Blandt Sygekassernes Indtægter indtoge, som Trautner bemærkede, de „andre Indtægter“ en væsentlig Plads, men blandt disse Ind- tægter fandtes der en, som forekom Taleren meget uheldig, nemlig Overskudene fra Folkefester. Sagen var den, at ved disse Fester med Dans, som det jo nu var blevet almindeligt at holde rundt omkring paa Landet til Indtægt for Sygekasser, afgav vistnok Tjenestefolk og Arbejdere det største Kontingent, og det var formentlig Noget, som Trautner selv kunde bevidne, at der ved saadanne Fester tidt lagdes Spiren til meget af den Sygdom, som Kasserne senere skulde afhjælpe. Sluttelig rettede lian det Spørgsmaal til Trautner, om han paa Grundlag af de Oplysninger, han i saa Henseende havde indhentet i Ud- landet, ausaa det for heldigt, om man her i Landet kom ind paa Tvangsforsikringer for Sygdomstilfælde. Trautner maatte overfor Pagh vedblivende holde paa, at