Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

183 egen Lomme. Kommunen derimod kjendte de enkelte Med- lemmer, og den skulde nok passe paa. — Det var naturligvis ganske sandt, at Folkefester, afholdte til Fordel for Syge- kasser, kunde fremkalde Sygdom hos Tjenestefolk og Andre, der søgte til saadanne Festligheder; men dertil var at svare, dels at det kun var faa Sygekasser, der optoge Tjenestefolk, dels at der var saa mange andre Lejligheder til at holde Folke- fester ; der vilde nok blive holdt ligesaa mange alligevel, løvrigt havde han selv i sit Foredrag bemærket, at Indtægterne fra Folkefester vare meget upaalidelige og uberegnelige; kun ved Sygekassers Stiftelse havde saadanne Fester Noget at be- tyde. — Det af Pagh berørte Spørgsmaal om Ønskeligheden af Tvangssygekasser var et meget stort Spørgsmaal, som godt kunde være Gjenstand for et timelangt Foredrag. Allerede i Arbejderkommissionen kom Spørgsmaalet frem, om man ikke burde indføre saadanne. Tvangssygekasser havde ganske vist noget Tillokkende ved sig; thi saalænge Sygekassevæsenet er en frivillig Sag, ville altid de mindre gode Arbejdere, de, der senere falde Fattigvæsenet til Byrde, unddrage sig fra at træde ind i Sygekasserne. Han holdt imidlertid paa, at man ikke skulde stræbe efter at indføre Tvangssygekasser, men gaa videre ad den Vej, hvorpaa man var inde, og han støttede sig i saa Henseende til de Erfaringer, han havde indhøstet i Tyskland, det eneste Land, kvor Tvangssygekasser ere gjennemførte. I Hamborg, hvor han henvendte sig til Chefen for det der op- rettede Bureau, traf han dette indrettet i et prægtigt Lokale, som kostede 7000 Mark om Aaret i Leje; 10 Mennesker vare beskjæftigede paa Kontoret, og han hørte, at der i det Hele var 30 Mennesker i Virksomhed for at gjennemføre Loven. Dette Maskineri forekom ham strax at være for kostbart og vidt- løftigt, men han kom snart til Erkjendelse af, at det kunde ikke være mindre. I Hamborg er der 90,000 Mennesker, som gaa iud under Loven, og deri er der endda ikke medregnet Tjenestefolk, som endnu ikke optoges. Det havde kostet store Summer og meget Besvær at faa begyndt, og Sagen havde stødt paa stærk Modstand saavel fra Arbejdsgiverne, der skulle udrede J af Arbejdernes Bidrag, som ogsaa fra Arbejdernes Side. Der haves en Bestemmelse om, at naar en Arbejder forlader et Arbejde, skal Arbejdsgiveren anmelde det for Syge-