Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
Sider vistes saa stor en Interesse for Industrien, var det ikke
saa meget Industriens forskjellige Grene, der var Tale om,
som den store Befolkning, som Industi'ien beskæftiger, og det
var netop derfor, at et Foredrag som Stiftsfysikus Trautners
stod i saa nær Forbindelse med et Industrimøde. Han var
fuldstændig enig med Trautner i, at Sygekasser og Begravelses-
kasser kun burde staa i en ringe indbyrdes Forbindelse.
Man kunde naturligvis gjerne — som Pagh gjorde — sige,
at Sygdom og Død stod i Forbindelse med hinanden — det
gjorde da for Resten Liv og Død ogsaa — men i denne
Sammenhæng kunde der ikke tales om nogen Forbindelse der-
imellem, thi Forsikringstarifferne for Begravelse og Sygdom
vare himmelvidt forskjellige ; det Materiale, man havde, Paalidelig-
heden deraf osv. osv. var saa forskjelligt, at det Ene virkelig
ikke havde Noget med det Andet at gjøre i denne Sammenhæng.
Han kunde iøvrigt ikke ganske forstaa, hvorledes Trautner kom
til at nævne Livs- og Forsikringsanstalten i Foi’bindelse med
Spørgsmaalet om Begravelseskasser; thi Livs- og Forsikrings-
anstalten gaar jo i det Væsentlige netop ikke ud paa det
Samme som Begravelseskasserne. Man tegner jo en Liv-
rente for at sikre sin Enke og sine Børn et Beløb efter
sin Død, og det var sandelig noget helt Andet end det, man
søgte at opnaa ved Begravelseskasserne; thi i Regelen blev der
af disse Tilskud nok meget Lidt til Enker og Børn, det Meste
gik til Begravelsen. Han kunde ønske, at Trautner havde
præciseret, at, naar en saadan Forening giver 60 Kr. for hvert
Dødsfald, var dette ikke alene galt for det Tilfælde, at For-
eningen derved paa en Gang fik saa Meget at udrede, at den
ikke kunde taale det, men ogsaa for saa vidt 60 Kr. virkelig
var lovlig mange Penge at anvende til en Begravelse. Det var
Noget, der ikke kunde siges for tidt, at disse dyre Begravelser
var en Uting; hvor der var saa lidt Raad til at anvende Noget
paa de Levende, var /let ubegribeligt, at der blev anvendt saa
Meget paa de Døde, hvad enten det nu gik til at holde
Gravøl for eller hvortil det gik. Begravelseskasserne staa ikke i
nogen Forbindelse med det moderne Forsikringsvæsen. De ere
oprindelig opstaaede af en ganske vist meget berettiget Pietet
imod den Afdøde, men der var efterhaanden blevet knyttet
saa stort et Apparat til disse Begravelser, at hele dette Væsen