Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

186 Sider vistes saa stor en Interesse for Industrien, var det ikke saa meget Industriens forskjellige Grene, der var Tale om, som den store Befolkning, som Industi'ien beskæftiger, og det var netop derfor, at et Foredrag som Stiftsfysikus Trautners stod i saa nær Forbindelse med et Industrimøde. Han var fuldstændig enig med Trautner i, at Sygekasser og Begravelses- kasser kun burde staa i en ringe indbyrdes Forbindelse. Man kunde naturligvis gjerne — som Pagh gjorde — sige, at Sygdom og Død stod i Forbindelse med hinanden — det gjorde da for Resten Liv og Død ogsaa — men i denne Sammenhæng kunde der ikke tales om nogen Forbindelse der- imellem, thi Forsikringstarifferne for Begravelse og Sygdom vare himmelvidt forskjellige ; det Materiale, man havde, Paalidelig- heden deraf osv. osv. var saa forskjelligt, at det Ene virkelig ikke havde Noget med det Andet at gjøre i denne Sammenhæng. Han kunde iøvrigt ikke ganske forstaa, hvorledes Trautner kom til at nævne Livs- og Forsikringsanstalten i Foi’bindelse med Spørgsmaalet om Begravelseskasser; thi Livs- og Forsikrings- anstalten gaar jo i det Væsentlige netop ikke ud paa det Samme som Begravelseskasserne. Man tegner jo en Liv- rente for at sikre sin Enke og sine Børn et Beløb efter sin Død, og det var sandelig noget helt Andet end det, man søgte at opnaa ved Begravelseskasserne; thi i Regelen blev der af disse Tilskud nok meget Lidt til Enker og Børn, det Meste gik til Begravelsen. Han kunde ønske, at Trautner havde præciseret, at, naar en saadan Forening giver 60 Kr. for hvert Dødsfald, var dette ikke alene galt for det Tilfælde, at For- eningen derved paa en Gang fik saa Meget at udrede, at den ikke kunde taale det, men ogsaa for saa vidt 60 Kr. virkelig var lovlig mange Penge at anvende til en Begravelse. Det var Noget, der ikke kunde siges for tidt, at disse dyre Begravelser var en Uting; hvor der var saa lidt Raad til at anvende Noget paa de Levende, var /let ubegribeligt, at der blev anvendt saa Meget paa de Døde, hvad enten det nu gik til at holde Gravøl for eller hvortil det gik. Begravelseskasserne staa ikke i nogen Forbindelse med det moderne Forsikringsvæsen. De ere oprindelig opstaaede af en ganske vist meget berettiget Pietet imod den Afdøde, men der var efterhaanden blevet knyttet saa stort et Apparat til disse Begravelser, at hele dette Væsen