Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
195 og Fællesrepræsentationens Bestyrelser, da ogsaa at medtage Schovelins Koredrag, der jo knyttede sig saa nær til det andet, og berørte Spørgsmaal af saa stor Interesse. Dette havde iøvrigt ogsaa ganske sikkert været Salomonsens Mening (bdlo- monsen bekræftede dette). Rubin takkede for den store Ære, som laa i Salomonsens Korslag saavel som i Formandens dertil knyttede Bemærkninger. Hvis Formanden ikke selv havde taget Ordet derfor, vilde Taleren have anmodet om, at ogsaa Schovelins Foredrag maatte blive medoptaget i Særtrykket, fordi det paa saa mange Punkter supplerede hans, idet det mere gik i det Enkelte, medens Talerens Foredrag væsentlig var gaaet i almindelig Retning. Han anmodede iøvrigt om, at tillige den Diskussion, som knyttede sig til de to Foredrag, maatte blive medoptaget, da den var af en supplerende og belysende Art. Formanden ansaa det for meget hensigtsmæssigt om Rubins Ønske i den Henseende blev imødekommet. — Til Bierfreund henstillede han, om han vilde fastholde det af ham bebudede Forslag til Resolution, efter at Behandlingen af allo de andre Sager var afsluttet uden Resolution. Bierfreund havde, efter at Rubin og Schovelin havde holdt deres Foredrag, faaet en bestemt Følelse af, at det vilde tage sig ganske besynderligt ud, om Industrimødet vilde berøre disse Spørgsmaal uden at fremkomme med en Udtalelse, der udtrykte det, der upaatvivlelig laa paa Bunden af samtlige Deltageres Følelser, at vi i højeste Grad trængte til at faa den økonomiske Reform gjennemført, som vi havde sukket efter i saa mange Tider. Saa var der bagefter, om Aftenen, blevet nfeddelt liam, at adskillige Medlemmei' ansaa det for urigtigt af ham at komme med en saadan Resolution, Noget, han rigtignok ikke kunde forstaa, da Formen i lians Resolution dog ikke kunde være stødende for Nogen. Man havde saa sagt til ham, at det var bedst, at han frafaldt Resolutionen, da man overhovedet ikke ønskede Resolutioner. Men jo mere han tænkte over Tingen, des sikrere var han bleven paa, at lians første Følelse havde været rigtig, nemlig, at For- 13*