Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
195
og Fællesrepræsentationens Bestyrelser, da ogsaa at medtage
Schovelins Koredrag, der jo knyttede sig saa nær til det andet,
og berørte Spørgsmaal af saa stor Interesse. Dette havde
iøvrigt ogsaa ganske sikkert været Salomonsens Mening (bdlo-
monsen bekræftede dette).
Rubin takkede for den store Ære, som laa i Salomonsens
Korslag saavel som i Formandens dertil knyttede Bemærkninger.
Hvis Formanden ikke selv havde taget Ordet derfor, vilde
Taleren have anmodet om, at ogsaa Schovelins Foredrag maatte
blive medoptaget i Særtrykket, fordi det paa saa mange Punkter
supplerede hans, idet det mere gik i det Enkelte, medens
Talerens Foredrag væsentlig var gaaet i almindelig Retning.
Han anmodede iøvrigt om, at tillige den Diskussion, som
knyttede sig til de to Foredrag, maatte blive medoptaget, da
den var af en supplerende og belysende Art.
Formanden ansaa det for meget hensigtsmæssigt om
Rubins Ønske i den Henseende blev imødekommet. — Til
Bierfreund henstillede han, om han vilde fastholde det af ham
bebudede Forslag til Resolution, efter at Behandlingen af allo
de andre Sager var afsluttet uden Resolution.
Bierfreund havde, efter at Rubin og Schovelin havde
holdt deres Foredrag, faaet en bestemt Følelse af, at det
vilde tage sig ganske besynderligt ud, om Industrimødet vilde
berøre disse Spørgsmaal uden at fremkomme med en Udtalelse,
der udtrykte det, der upaatvivlelig laa paa Bunden af samtlige
Deltageres Følelser, at vi i højeste Grad trængte til at faa
den økonomiske Reform gjennemført, som vi havde sukket
efter i saa mange Tider. Saa var der bagefter, om Aftenen,
blevet nfeddelt liam, at adskillige Medlemmei' ansaa det for
urigtigt af ham at komme med en saadan Resolution, Noget,
han rigtignok ikke kunde forstaa, da Formen i lians Resolution
dog ikke kunde være stødende for Nogen. Man havde saa
sagt til ham, at det var bedst, at han frafaldt Resolutionen,
da man overhovedet ikke ønskede Resolutioner. Men jo mere
han tænkte over Tingen, des sikrere var han bleven paa, at
lians første Følelse havde været rigtig, nemlig, at For-
13*