Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

199 den store Uskikkelighed og Modvillighed, som Lavene gjorde sig skyldig i; de forhindrede, siger Kongen, Publikum i at faa, hvad det behøvede for „en billig Værd“, og derfor vilde lian „herefter strengeligen og alvorligen have forbudt og afskaffet alle Skraar og Lavsret over alt vort Rige Danmark“. Det var et alvorligt Forsøg paa at stække Lavene, som herved gjordes, men dog begrænsedes Forbudet „indtil paa vor Anordning eller [til] vi særdeles noget Haandværk med anden Skraa og Lavsret herefter vil benaade“, og lidt efter lidt blev Alt væsentlig som tidligere. Efter Enevoldsmagtens Indførelse faar Kommercekollegiet (1671) Befaling til at forfatte en Betænkning angaaende Lavene. Haandværkernes „Inkonvenienser og Mis- brug“ siges at „inkommodere Publikum“, men Aaret efter var Sagen ikke kommen videre end til en stor Diskrepans, og da Kommercekollegiet i December 1681 gjør Forestilling til Kougen om den senere Forordning om Lavene af 23de December s. A., roses Kristian TV’s Bestemmelser mod Lavene meget, idet det tilføjes, at de „siden ved Tidens Længde, ad- skjellige udvirkede Breve og selvgjorte Skraaer uden nogen Eders Majestæts Tilladelse er kommen i Forvirring og Misbrug“. Forordningen af 23de December 1681 er imod ethvert sluttet Lav, og udenfor de af Kongen særlig tilladte Lav „maa Enhver, som noget ærligt Haandværk har lært, sig dermed lovlig og tilbørlig ernære, naar han først har taget sit Borgerskab Atter 1703 synes Lavsforholdene imidlertid at trænge til en Revision. En Kommission nedsættes, men dens Arbejder gaa trægt, og ti Aai* efter paalægges det Politi- og Kommerce- kollegiet at overveje, om det ikke var rigtigere, „at Enhver, naar han havde gjort sit Mesterstykke og Borgerskab vundet, blev tilladt at arbejde, end at han formedelst medgaaende Be- kostninger skulde tvinges til sig herfra til andre Steder at begive“. Forholdene vare altsaa slet ikke, som Regeringen ønskede det, og Reskriptet af 10de April 1761 peger paany paa Næringsfriheden. Generalprokurøren, den bekjendte Rets- lærde Henrik Stampe, udtalte sig i en Erklæring skarpt imod. Lavene. Han sporede overalt i dem „en A and, som helder til Monopoler, og som gjør, at Folk i Almindelighed ikke tænke paa at ernære og om muligt berige sig ved Arbejdsomhed og