Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
200 Flittighed, hvormed de kunde sættes i Stand til at give bedre Kjøb og bedre Varer eller Arbejde, men alene ved Tvang eller ved det, at Folk blive nødte til at søge til dem og betale dem for deres Varer og Arbejde, hvad de forlangte, da der ikke er Andre, de kunne henvende sig til“. Og umiddelbart derefter udtalte Kongen i det nævnte Reskript, at intet nyt Lav efterdags maatte oprettes, og at det i de Kjøbstæder, hvor der ikke var noget sluttet Lav, skulde være Alle og Enhver, som havde taget deres Borgerskab, tilladt at ernære s^8’> „paa hvad, lovlig Maade de bedst ved og kan“. Senere bemægtigede den offentlige Diskussion sig Sagen. 1795 blev det i et særligt Skrift rationelt udviklet, at Lavs- indretningen var et uretfærdigt Indgreb i Menneskenes naturlige Rettigheder ligesom stridende mod Statens Øjemed. Herimod fremkom der vel en Række Modskrifter, men Tidens A and gjorde sig gjældende. Forordningen af 21de Marts 1800 løsnede yderligere Lavsforbindelsernes stærke Baand, og nu gik Strømmen absolut Lavene imod. Ved Loven af 29de Decbr. 18o7 vandt Statsmagten en sidste, men næppe i alle Henseender heldbringende Sejr over dem. De ophørte. V i have nu i al Korthed set Lavsmesternes Forhold opad og udad, mod Stat og Publikum, og staa nu ved vort Hovedæmne, deres Forhold nedad mod Svendene. Oprindelig har der næppe været Tale om Svende. Indu- strien var Husflid, og efterhaanden som der opstod Faghaand- værkere, har Forholdet formentlig været saaledes, at den, der gik en Haandværker tilhaande og derved lærte hos ham, naar- somhelst kunde begynde en selvstændig Virksomhed, men be- tegnende er det, at vi allerede under Erik (Hipping høre om ”en gammel ond Sædvane“ hos Bagerne i Holbæk. Den Bager, der kom ny til Byen, han være nok saa vis, klog og forsøgt i sit Haandværk, skulde, før han maatte bruge dette, betale en ikke ringe Sum til d<y andre Bagere og deres Gilde. Og dette har sikkert ikke været noget singulært for Tidens Bagere, der forøvrigt ikke synes at have haft noget godt Rygte __ de kunde ikke blive Medlemmer af St. Eriks Gilde i Skanør — nej, Mosterne sluttede sig sammen, Haandværk for Haandværk, for at bevare Næringen for sig selv. Men paa den anden Side vilde de ikke heller, at enkelte Mestere skulde blive særlig