Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
Flittighed, hvormed de kunde sættes i Stand til at give bedre
Kjøb og bedre Varer eller Arbejde, men alene ved Tvang
eller ved det, at Folk blive nødte til at søge til dem og betale
dem for deres Varer og Arbejde, hvad de forlangte, da der
ikke er Andre, de kunne henvende sig til“. Og umiddelbart
derefter udtalte Kongen i det nævnte Reskript, at intet nyt
Lav efterdags maatte oprettes, og at det i de Kjøbstæder,
hvor der ikke var noget sluttet Lav, skulde være Alle og
Enhver, som havde taget deres Borgerskab, tilladt at ernære
s^8’> „paa hvad, lovlig Maade de bedst ved og kan“.
Senere bemægtigede den offentlige Diskussion sig Sagen.
1795 blev det i et særligt Skrift rationelt udviklet, at Lavs-
indretningen var et uretfærdigt Indgreb i Menneskenes naturlige
Rettigheder ligesom stridende mod Statens Øjemed. Herimod
fremkom der vel en Række Modskrifter, men Tidens A and
gjorde sig gjældende. Forordningen af 21de Marts 1800
løsnede yderligere Lavsforbindelsernes stærke Baand, og nu gik
Strømmen absolut Lavene imod. Ved Loven af 29de Decbr.
18o7 vandt Statsmagten en sidste, men næppe i alle Henseender
heldbringende Sejr over dem. De ophørte.
V i have nu i al Korthed set Lavsmesternes Forhold
opad og udad, mod Stat og Publikum, og staa nu ved vort
Hovedæmne, deres Forhold nedad mod Svendene.
Oprindelig har der næppe været Tale om Svende. Indu-
strien var Husflid, og efterhaanden som der opstod Faghaand-
værkere, har Forholdet formentlig været saaledes, at den, der
gik en Haandværker tilhaande og derved lærte hos ham, naar-
somhelst kunde begynde en selvstændig Virksomhed, men be-
tegnende er det, at vi allerede under Erik (Hipping høre om
”en gammel ond Sædvane“ hos Bagerne i Holbæk. Den Bager,
der kom ny til Byen, han være nok saa vis, klog og forsøgt
i sit Haandværk, skulde, før han maatte bruge dette, betale en
ikke ringe Sum til d<y andre Bagere og deres Gilde. Og dette
har sikkert ikke været noget singulært for Tidens Bagere, der
forøvrigt ikke synes at have haft noget godt Rygte __ de
kunde ikke blive Medlemmer af St. Eriks Gilde i Skanør —
nej, Mosterne sluttede sig sammen, Haandværk for Haandværk,
for at bevare Næringen for sig selv. Men paa den anden
Side vilde de ikke heller, at enkelte Mestere skulde blive særlig