Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

201 fremragende, og derfor blev der ikke alene stillet store For- dringer til den Svend, der vilde være Mester — i enkelte Lav var det, som ovenfor antydet, fastsat, at Lavet kun maatte tælle et bestemt Antal Medlemmer — men det blev ogsaa som Regel slaaet fast, at ingen Mester maatte have udover nogle faa Svende. Det var Bestemmelser, der bleve trufne ude- lukkende med Mesternes formentlige Tarv for Øje, men de greb stærkt ind i Haandværkets almindelige Udvikling og da navnlig i Svendenes Forhold. Svendene, der baade hørte og ikke hørte til Mesternes Lav, kunde ikke blive nogen stor Korporation. En af Lavenes Grundpiller var 'en fra den tidligste Tid nedarvet Vedtægt om, at ingen et Lavs eller et Haandværks indre Forhold vedrørende Sag maatte bringes for Statsmagtens Domstole, før den havde været for Lavets Oldermand. Det var en Vedtægt, som Staten saa skjævt til, hvorfor den tidligt bestemte, at intet Lavsmøde maatte holdes, uden at en Raad- mand var tilstede, ja Kristian III befalede 1549, at den Gilde- broder, som vilde tiltale nogen anden Gildebroder, skulde gjøre det „for Borgermester, Raadmænd. og Byfoged, og ingen anden- steds“. Men derfor blev Vedtægten ikke ophævet, og sikkert er det, at den ogsaa omfattede Svendene. De kjøbenhavnske Remsnideres og Pungemageres Skraa (1460) forbyder, „det være Svend, eller Husbonde“, at klage for Fogden, før der har været klaget for Oldermanden, og 1496 hedder det i de kjøben- havnske Guldsmedes Skraa, at opstaar der Strid mellem en Husbond og hans Svend, skal enhver af dem vælge to Mænd „af Embedet‘‘ (d. v. s. Lavet) og lade sig nøje med, hvad de dømme. Efter de kjøbenhavnske Sadelmageres Vedtægter 1609 kunde en Svend ligesaa godt som en Mester mod at betale det fastsatte Gebyr foi’dre Lavet sammen. Svendene hørte altsaa til Lavet, forsaavidt de vare dets Myndighed underkastede, men Medlemmer af det vare de ikke. Naar det 1429 bestemmes, at de kjøbenhavnske Guldsmede- mestere skulde følge Svendene til Jorden, lyder det næsten som en Undtagelse, og Svendene deltog ikke i Lavets (d. v. s. Mesternes) Drikkelag. Det hedder jo nok 1514 i Skraaen for Kjøbenhavns Remsnidere, Pungemagere og Taskemagere, at den „Broder eller Svend eller Grjæst“, som kives ellei’ slaar Nogen